Min Skat og jeg var lige blevet færdige med at nyde aftens menu, og vi sad stadigvæk godt til rette ved spisebordet, imens vi hyggesnakkede, da strømmen forsvandt.
Det er til al held ikke så tit, rent faktisk er det ret så sjældent, at vi oplever en strømafbrydelse, men det hænder dog af og til og sidste gang vi oplevede en strømafbrydelse var onsdag den 19. januar 2011, hvor vi så, da strømmen var kommet tilbage, manglede alle former for brugsvand.
Jeg sad, så jeg kunne se ud af vores altandøre og derfor kunne jeg se, at blokken bag os ikke manglede strøm, for der var stadigvæk lys i stort set samtlige køkkenvinduer. Da min Skat så rejste sig for at se ud af altandørene, så han ud af vores køkkenvindue, at blokken foran os heller ikke manglede strøm, for der var lys i flere af stuevinduerne.
Så derfor var det helt naturligt for os begge to lige at tjekke vores eget relæ for at finde ud af, hvorfor vi ikke havde nogen strøm. Det blev vi dog ikke klogere af, for der var intet unormalt ved vores relæ, for ingen af dets grupper var slået fra og der var ikke nogle sikringer, der var sprunget.
Derfor gik jeg ud i vores opgang for at se, om der var strøm der, hvilket der ikke var. Da jeg stod ude på trappeafsatsen, kunne jeg høre at vores under-underbo også var ude på trappen og at han var på vej ned i kælderen for at tjekke om der var lys der, hvilket der ikke var.
Min Skat og jeg tog lige lidt overtøj på og så gik vi ned ad trappen samt ud på gaden og tilsyneladende var det kun vores halvdel af vores blok, det eneste sted i hele kvartet, der manglede strøm, hvilket vi fortalte vores under-underbo, da vi mødte ham på trappen, da vi var på vej op til vores lejlighed.
Vi var ikke blevet klogere med hensyn til, hvad der var årsagen til strømafbrydelsen, men efter en lille halv times tid kom strømmen tilbage, og så skyndte vi os at aflive aftens opvask, imens der var både strøm samt vand, hvorefter vi satte os foran hver sin computer.