… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 7% fedt, knust hvidløg samt fint hakket løg og rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

I virkeligheden så burde min Skat og jeg nok havde haft brugt tiden på at klare nogle af de der helt almindelige praktiske huslige opgaver i vores lille lejlighed, men vi havde altså behov for at få lidt kærestetid og derfor gik vi en tur over til dammen.

Vi gik vores helt normale tur, det vil sige, at vi startede med at gå langs med blokken, videre ad stamvejen, tværs over Astersvej og derefter ad stien langs med skolen og dens boldbane på den ene side samt ungdomsboligerne og et parcelhuskvarter på den anden siden hen til skovens indgang …

… fulgte vi stien igennem skoven til vi nået til udgangen ved parcelhuskvarteret, hvorfra gik vi hen til dammen …

… der er stadigvæk masser af is derover …

… så der var nok derfor, der ikke var nogle ænder i området. Vi stod lidt foran dammen, imens vi så på det triste syn og vi var begge to hamre over, at der er nogen, der har smidt en kundevogn ned i dammen. Det ligner simpelhen ikke noget og det er i den grad mangel på respekt for naturen.

Vi gik hjemad via kolonihavehusområdet …

… og derfra via stien …

… der har skolens boldbane samt en kirke på den ene side og et parcelhuskvarter samt et plejecenter på den anden side, og vi afsluttede dagens lille gåtur med at besøge Fakta i Østervangs Centret, hvor vi kom til at købe hakket oksekød med maximal 3-7%, for der var to pakker a 450 gram for 40,00 kroner, så nu skal vi lige havde pakket det om, så det kan blive puttet ind i fryseren.

Det er ikke kun de to af vores mini-orkideer, der står foran køkkenvinduet, der kan finde ud af sætte friske blomster, for det kan den ene af de store grønne planter, der står i vores arbejdsværelse altså også. Så her til morgen har den glædet samt overrasket os med disse små søde blomster …

… og sørme om den ikke har en blomsterranke mere …

… hvis knopper så bare lige skal vokse sig en lille bitte smule størrere, før de springer ud.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Dorotheas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Dorotheas dag og rent faktisk findes der stort set ingen former for historiske fakta om hende, men ifølge legende var hun den kristne senator Dorus datter.

Under kejser Diokletians kristenforfølgelser omkring år 285 forsvarede Dorothea sin kristne tro samt kyskhed, selv om hun blev udsat for de grusomste former for pinsler og tortur.

Der blev sendt to kvinder, der selv havde opgivet den kristne tro, til Dorthea for også at få hende til at opgive den kristne tro, men Dorothea afslog og i stedet fik hun dem begge to vent tilbage til den kristne tro. Dette gjorde guvernør Fabricius så rasende, at han dømte hende til døden ved halshugning, men først skulle hun en tur på en strækkebænk.

Legende fortælle end videre at selv om Dorotheas pinsler var store unde den grusomme tortur på strækkebænken, så smilede hun alligevel under torturen ved tanken om de to kvinder, hun havde vendt tilbage til den kristen tro.

Sankt Dorotheas navn bliver også knytter til legenden om Rosenbruden, da det påstårs, at da Dorothea var på vej til sin henrettelse, bad en dommer hende håndligt om at sende ham en kurv, der var fyldt med blomster og frugter fra Paradisets have, lige så snart hun var ankommet dertil, og umiddelbart lige efter Dorothea var blevet halshugget bragte et af himlens sendebude ham en kurv, der var fyldt med roser og æbler, sammen med en hilsen fra Dorothea.

I det gamle bondesamfund blev Sankt Dorothea opfatte som en ekstra nødhjælper, det vil sige, hun var altså ikke en af de fjorten officielle, men derimod den femtende. For ifølge legende var Dorotheas allersidste bøn til Gud, at alle dem, der i bøn ville påkalde hende, skulle blive hørt.

Sankt Dorothea anses for øvrigt for at være en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, Sankt Catharina og Sankt Margaretha.

Ifølge den gamle folkeovertro så skal dorothealiljerne og vintergækkerne med deres kyske hvide blomster allerhelst springe ud på Sankt Dorotheas dag, for så varsler det, at foråret er lige ved at være nået til vores breddegrader.