Selv om klokken kun lige akkurat har passeret 21:00, så er min Skat og jeg igen så trætte, at vi har mere end svært ved at holde os vågne, og derfor varer det nok heller ikke ret længe, før vi begge to går i seng for at sove mindst fem kvarter i timen. Så vi forhåbentlige er både friske og veludhvilet i morgen tidligt, når clockradioen igen begynder at larme noget så frygteligt irriterende, og vi skal i gang med alle de mange opgaver, som den nye dag helt sikkert vil bringe os.

Vi har jo også begge to været oppe til normaltid igen i dag, og min Skat har været de sædvandlige otte timer på jobbet helt uden nogen som helst former for pause, da han jo først spiser frokost, når han er kommet hjem derinde fra. Derefter løb han først sammen med mig og hvorfor løb han sig helt normale tirsdags tur.

Selv har jeg nået alle de der helt almindelig hverdags ting, jeg som minimum plejer at nå hver dag, samt vaske og stryge fire maskinefulde ( 101 stykker ) tøj, der er blevet hængt og lag på plads i diverse skabe og skuffer. Dermed har jeg også næsten fået aflivet vores vasketøjskurve. Det er i hvert fald ikke ret meget, der ligger i dem lige nu. Ellers har jeg brugt en hel del af dagen på at ajourføre min blog, men hvor mange samt hvilke indlæg, der er tale om, orker jeg simpelhen ikke at liste op lige nu og her, men måske når jeg det i løbet af i morgen tidligt.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg og dertil nogle skiver rugbrød, som min Skat og jeg spiser til stort set alle de varme retter.

Lige nu føler jeg mig lidt snydt. For selv om dagens solopgang over Astersvej var så køn klokken henholdvis cirka 6:40 …

… klokken cirka 6:50 …

… samt klokken cirka 7:00 …

… så regner det lige nu, hvor klokken er næsten 7:30.

Vi kan nok ikke rigtigt tillade os at klage over, hvordan vejret ind til videre har været i indeværende måned. For selv om vi nu i hvert fald i følge kalenderen er lidt over tre uge inde i efteråret, så har vejret indtil videre mindet langt mere om sensommer end om efterår.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om efterårsjævndøgn, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er efterårsjævndøgn, går vi ind i vinterhalvåret, idet at det er i dette døgn, at dag og nat på hele Jorden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man vinterhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september, til forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts.

Helt præcist er det i aften klokken 23:18 efter dansk tid, at Solens passere Ækvator og dermed begynder vinterhalvåret.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene mellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinter på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mauritius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mauritius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen officer, der var hærfører for en legion med 6.666 mand af udelukkende kristne soldater, der alle som en var blevet rekrutteret i området Theben i det øvre Ægypten og derfor kaldtes legionen for Den Thebanske Legion.

Ifølge legenden så i år 287 nægtede Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater at offer til de hedenske guder og derfor lod kejser Maximian Herculis helt unde nogen som helst form for tøven dem alle som en nedhugge.

Ifølge en anden legende så blev Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater i Den Thebanske Legion sendt ud for at udrydde alle kristne i området, hvortil Sankt Mauritius svarede: "Vi er soldater og ikke mordere", hvorefter han sammen med alle sine soldater nægtede at deltage i nedslagtingen af kristne brødre og søstre, da de ikke mente, de var kejserens fjender.

Kejser Maximian Herculis ville ikke finde i sig i denne lydighedsnægtelse og derfor udstedte han en disciplinærstraf gående ud på, at hver tiende soldat i Sankt Mauritius legionen skulle henrettes, men da Mauritius sammen med sine befalingsmænd og menige fortsat trodsede befalingen, gentog dødsstraffen over hver tiende sig indtil alle mand havde lidt martyrdøden.

Lige ledelse ifølge legenden så efter det store blodbad på Sankt Mauritius samt hele Den Thebanske Legion holdt Kejser Maximian Herculis soldater et gilde og under dette gilde kom en gammel afskediget soldat, der hed Viktor, forbi. Han blev indbudt til at slå sig ned samt deltage i festlighederne, men han bebrejdede de festende soldater, at de kunne feste og svire blandt så mange døde.

Da de festende soldater så fortalte Victor, at ofrene kun var kristne, brast han i gråd, hvorefter han tilstod, at han selv var kristen samt at han sørgede over, at han ikke havde delt de andres martyrium, men soldaterne sørgede for, at han meget hurtigt fik sit ønske opfyldt, da han øjeblikkelig blev dræbt.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Mauritius dag.