… kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte porrer, stegte oksemedaljoner og dertil nogle skiver rugbrød. Det er, hvad min Skat og jeg kalder for en forkælende lørdags menu.

Egentligt er det faktisk helt utroligt så lidt, der skal til for at for eksempel en entre skifter udseende fra helt vild rodet kaos …

… til fuldstændigt ryddeligt orden …

Vores entre har meget længe været et af vores mange "hængepartier" ( læs: en af de opgaver eller ting, som vi meget længe har haft lysten, men desværre ikke hverken energien, overskudet eller tiden til at ændre på ), ene og alene fordi den er for lille og vi har for mange funktioner samt ting, som vi meget gerne vil have, at den skal kunne rumme.

I eftermiddags fik jeg så et lille "hysterisk" anfald og derfor gik jeg i gang med opgaven. Det kom til at tage små tre timer, fra jeg gik i gang med opgaven samt til min Skat og jeg var helt færdigt med den, som så også blev mere omfattende end først beregnet.

Det, der tog længst tid, var, at min Skat fik flytte vores garderobestang, som dels blev sænket tyve centimeter og dels blev rykket tyve centimeter længere ud. Det er jo meget smart, at ens garderobestang hænger oppe i en høje af 180 centimeter, men når den ene person i husholdningen ikke er højere end to hunde høm hømmer, hvoraf den ene er væltet, ja så kunne jeg simpelhen ikke nå op til den og slet ikke, fordi der også altid lige står en masse sko og støvler med mere på gulvet, som jeg skulle række henover.

Min Skat fik sorteret og reduceret i mængden af hans løbesko, øvrige sko samt overtøj, og jeg fik sorteret og reduceret i mængden af mine sandaler, sko, støvler samt overtøj og lige med et blev det hele lidt mindre rodet og meget mere overskueligt.

Mængdemæssigt er der måske nok ikke den helt store forskel på før …

… og nu …

… men visuelt gav eftermiddagens arbejdsindstats en hel del. Så nu kan vi igen begge to godt leve med vores entre, men når vi en gang får overskud af både energi, penge og især fritid, så skal vores entre havde den helt store omgang … for så går vi i gang med at rive de mørke træpaneler ned fra loftet og de vil blive erstattet med gipsplader. Vi vil rive savsmuldstapeten ned af væggene og derefter vil vi sætte glasvæv op på både loftet samt alle væggene, før det hele så vil blive malet hvidt. Vi vil rive det skab, som vores lejligheds tidligere ejer selv har bygget, ned og vi vil erstatte det med en kombination af skab og skohylder, som min Skat allerede har bearbejdet samtlige arbejdstegninger til. Vi vil sætte to dybe og rummelige hylder op over vores garderobestang. Vi vil male alle dørkarme samt forpaneller lysegrå samt samtlige døre hvide, og dørene vil blive forsynet med helt nye dårgreb i mat forkromet stål, så de kommer til at passe sammen med alle dør- og skuffegrebene i vores køkken.

Så jo, planer er der hvis nok mere end nok af og det bliver også helt sikkert helt vildt dejligt, når vi en gang får dem alle sammen ført helt ud i livet, men indtil da kan vi altså godt nøjes med de få små ændringer af vores entre, som vi har nået at udføre i dag.

Selv om det regnede det meste af tiden både i går og i forgårs, samt det også regner i dag, så ser det ud til, at der alligevel er en hel del af tomaterne, der er nået at blive plukkemodne igen i dag.

Derfor har min Skat …

… lige været en tur ud på vores altan for at plukke de mest modne af dem, og igen i dag blev det til en pæn potion …

… der er nu noget om snakken, for det man selv har dyrket er nu både friskere og smager langt bedre end det, man køber, og vores tomaer er bestemt ikke undtagelsen, der bekræfter den regel.

Det regner på den der plask slask våde øse ned måde og det har det gjort hele morgen. Så det ser ud til, at vi også denne lørdag bliver nødt til at ændre på de lagte planer. Denne gang bliver det så til al held på grund af vejret og ikke fordi en af os er syge, som det jo var tilfældet i sidste uge.

Dermed har vi lige udsat den planlagte tur i Zoologisk Have. For sådant en tur er nu en gang langt mere spændende på en solskinsdag end en regnvejrsdag. Nu ved jeg godt, at det "kun" er fire ugers tid siden, vi sidste har besøgt Zoologisk Have i København, men dels har vi jo årskort der inde til og det har kun godt af at blive brugt regelmæssigt. Dels skal dyrene jo helst ikke kunne nå at glemme, hvem vi er, fordi der går for langt tid imellem, vi besøger dem. Dels er der et hav af både bløde, kære, legesyge, nuttede, søde samt uldne dyrebørn, hvis opvækst vi gerne vil kunne følge med i og endelig er vi da mere end spændte på, om den rugende nandu endelig langt om længe har fået noget ud af alle sine anstrengelser.

Nå … til at startede med kan min Skat og jeg jo altid går i gang med at aflive et par tre stykker af alle vores mange forskellige små og mindre hængepartier, og hvis det så holder op med at regne i løbet af formiddagen, kan vi jo stadigvæk godt nå at komme en tur i Zoologisk Have i København, og ellers kan det jo være, at vi måske kan nå at aflive et enkelt af vores mange større eller store hængepartier i løbet af denne weekend. Helt præcist hvad vi når, det vil tiden vise.