… er i den grad det, vi kalder for "klar dig selv føde". Lige nu hygger min Skat sig sammen med en god håndfuld af hans kollegaer under aftens udgave af årets DHL Stafet, og derfor skal der kun tilberedes middagsmad til en – nemlig mig – i dag. Så jeg valgt den helt hurtige løsning … to ovnklare forårsruller …

… der blev puttet ind i miniovnen, hvor de hyggede sig, imens jeg vandede samt især fotograferede de resterede planter ud på altanen, samtidigt med jeg også lige fik mulighed for at nyde og fotografere den begyndende solnedgang.

Da jeg er alene hjemme i aften, vil jeg nyde min aftensmad – to forårsruller samt nogle skriver rugbrød – foran min computer, for så kan jeg måske nå at skrive lidt på min blog, imens jeg spiser. Det gælder jo om at udnytte tiden så maximalt som over hovedet taget muligt.

Der var godt nok meget mere dramatik, farve og spænding over dagens solnedgang over Køgevej end der var over dagens solopgang over Astersvej.

Da jeg jo alligevel opholdte mig ude på vores altan, hvor jeg var i fuld gang med at vande samt især i fuld gang med at fotografere de resterne planter derude, kunne jeg jo lige så godt også fotografer den nedgående sol.

Så derfor kommer der her en lille billedserie af dagens begyndende solnedgang over Køgevej, som den så ud klokken cirka 18:45 …

… klokken cirka 18:50 …

… klokken cirka 18:55 …

… klokken cirka 19:00 …

… samt klokken cirka 19:05 …

… og som jeg både oplevede, nød og især fotograferede den fra vores altan, imens min aftensmad hyggede sig i miniovnen.

Selv om vejret har været noget så fantastisk flot, lunt og sommerartigt i dag, at jeg har haft mere end svært ved at forstå, at det rent faktisk er årets første efterårsdag, så er der desværre masser af tegn på det. Blandt andet kan det godt ses på langt de fleste af de resterede planter ude på vores altan …

Vores tre asieagurkplanter, der ellers har haft masser af store grønne blade og især masser af små gule blomster det meste af sommeren, er begyndt at visne ned …

… og der er efterhåndens ikke ret meget tilbage af dem, men det ser ikke ud til, at de endnu helt har givet op. For der er stadigvæk et par tre helt udsprungne blomster ….

… på dem hver dag og så ledelse også i dag.

Den lille tyksak af en asieagurk har fået selskab af en stor en af slagsen …

… og det undre os, at den forsætter med at blive større og større for hver dag, der går, fordi den gren, den sidder på, rent faktisk er knækket midt over på grund af dens vægt.

På hylder langs med altanens venstre side ligger der en asieagurk …

… mere og den bliver også stadigvæk større og større, for hver dag, der går. Vi har lovet Anne, at hun må få dem alle tre, når de en gang er blevet helt plukkemodne. For hun gider godt at bruge energi, sukker og tid på at sylte dem, hvilket jeg ikke gider at gøre. For hverken min Skat eller jeg spiser syltede asier og så er der altså ingen grund til at tilberede dem.

De tre mellemstore tomatplanter står stadigvæk som et flot og kønt grøn "værn" ind til vores nabo …

… og selv om der stadigvæk næsten stort set hver dag er helt ny udsprungne friske små gule blomster …

… på dem, så er der dog trods alt langt flere helt røde og solmodne plukkeklare tomater …

…på dem, også selv om vi nu i over en uges tid har kunne plukke en lille skålfuld hver dag, så kommer der kun hele tiden flere og flere til. Faktisk er det lige før, vi ikke længere kan følge med og nå at spise dem alle sammen.

Grenene på den store tomatplante, der står op af muren ind til stuen …

… samt de to af slagsen, der står i altanens højre hjørne …

… er begyndt at hænge på grund af vægten af deres mange både grønne, begyndede røde samt solmodne tomater, også selv om vi plukker af deres dejlige velsmagende frugter hver dag.

Vores jordbærplanter, som vi jo egentlig ikke rigtigt troede på ville blive til noget, blomster livligt …

… og hver aften bliver vi forkælet med en lille håndfuld nye solmodne jordbær, som vi plukker samt spiser.

Det sidste af vores icebergsalathoveder er desværre mere eller mindre helt afblomstret nu, men det betyder jo så også, at vi har mulighed for at få masser af frø, som vi kan så næste år. På en måde er der også noget kønt over det nu, som det står med alle sine flyvemodne frø …

Endelig er der stadigvæk masser af liv i det japanske blomstertæppe …

… og vi prøver næsten dagligt på at samle de forskellige former for frø og frøkapsler fra det, så vi har dem til at så næste år, hvor jeg er helt sikker på, at vi får mange flere også mange flere forskellige planter ude på vores altan, end hvad vi har haft i år.

For selv om det er fodbundet med en hvis form for arbejde, at plante og så, passe og pleje samt vande alle vores planter, så er det nu rigtigt dejligt og hyggeligt med alt det glæde og liv som vores planter ude på altanen har givet os i løbet af foråret samt sommeren og som de forhåbentlig også forsætter med at give os i lille stykke tid ind i det påbegyndte efterår.

Min Skat kom hjem fra arbejdet ved 14:35 tiden og her klokken 15:15 er han …

… allerede smuttede hjemmefra igen for at køre på arbejdet. Fordi han sammen med nogle af hans kollegaer skal deltage i DHL stafetten i aften.

Lige nu ser det ud til, at de er heldige med vejret og jeg håber, at de alle som en får en rigtigt dejlig og hyggelig sund aften sammen derinde i Fælledparken.

Lige nu har jeg godt nok mere end svært ved at forstå, at det rent faktisk er årets første efterårsdag i dag, for det føles mere som en dag midt på sommeren. Solen skinner fra en høj klar blå stort set skyfri himmel og temperaturen ligger på den rigtige side ( læs: den varme side ) af de 25 plus grader.

Lige nu nyder jeg det fine vejr, imens jeg sidder på et lille tæppe ude på altanen. For jeg han godt hækle lidt på det igangværende projekt, imens de sidste stykke tøj fra de tre maskinefulde, som jeg har nået at vaske i løbet af morgen og formiddagen, hænger til tørre på vingetørrestativet …

… ude på altanen. Det gælder jo om at udnytte muligheden for at tørre tøjet derude, imens den er til stede, hvilket jeg håber på, den vil være mindst en måneds tid eller to mere.

Her til morgen er vejret virkeligt så flot, at man har mere end svært ved at tro, at efterårets rent faktisk i hvert fald i følge kalenderen begynder i dag. For himlen er høj og helt klar blå uden så meget som bare en eneste lille bitte sky, hvilket gav en flot, men måske også lidt kedelig og uinteressant solopgang over Astersvej klokken cirka 5:45 …

… klokken cirka 5:55 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:20 …

… og endelig klokken cirka 6:50 …

… kunne man lige så små skimte solen igennem toppen på det højre træs krone. Billederne blev – jeg friste næsten til at skrive traditionen tro – taget fra det åben vindue i vores badeværeslet og jeg glæder mig over, at det er så lunt her til morgen, som det rent faktisk er tilfældet. For lige nu er der cirka 15,0 plus grader udenfor her i Roskilde.

Med så smuk en solopgang håber jeg, at det ikke kun vejrmæssigt, men på alle andre områder bliver en rigtigt dejlig årets første efterårsdag, som vi alle sammen lige har taget hul.

… i hvert fald i følge kalenderen. For lige nu, hvor jeg sidder ved mit skrivebord foran min computer, imens jeg skriver dette indlæg, og ser ud af vinduet i vores soveværelse, er der ikke rigtigt noget, der minder om en efterårs morgen udenfor. For solen er så småt begyndt at stige op på en helt klar og fuldstændig skyfri himmel og udendørs temperaturen er 14,3 plus grader her i Roskilde og dette har vel som sådant ikke ret meget med efteråret at gøre ?

Eller kan vi så småt godt begynde at mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhåndens er aftaget med 3:40 timer. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi simpelhen ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive over 6:00, før vi så småt kan begynde at få øje på solens første spæde stråler og på dette tidspunkt af døgnet har min Skat og jeg for længst taget hul på dagens mange forskellige opgaver.

Naturen er også så småt begyndt at udskifte alle sommerens mange kønne grønne nuancer til en hel farvepalet i gule, orange, røde og brune af slagsen, og de første visne blade er så småt begyndt at drysse ned fra buskede og træerne. Fuglene er også helt holdt op med deres glade morgensang og de resterede planter ude på altanen er så småt ved at takke af for i år.

På den anden side så er det jo ikke kun kedeligt og sørgeligt, at det er ved at være efterår. For det betyder jo så også, at det snart er Halloween, og derefter er der ikke ret lang tid det igen er jul. Så begynder et helt nyt år og inden længe et helt nyt forår, der forhåbentlig bliver efterfulgt af et brag af en sommer, hvor solen det meste af tiden vil bage fra en høj klar blå skyfri himmel og dagstemperturen vil ligge på den rigtige side ( læs: den varme side ) af de 20 til 25 plus grader.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ægidius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Ægidius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen munk, der ifølge legenden omkring år 700 kom til Arles i Sydfrankrig, hvor han levede som eneboer i en hule. Senere grundlagde han klosteret Saint-Gilles i Provience.

Sankt Ægidius regnes for at være en af den katolske kirkes fjorten såkaldte nødhjælpere altså helgener mennesker i fare eller nød især kan henvende sig til i deres bønner og han er værnehelgen for ammende mødre, halte og lamme personer samt tiggere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så hvis det er flot og klart vejr på Sankt Ægidius dag, bliver vejret smukt resten af indeværende måneden, da vejret på Sankt Ægidius dag varsler vejret for hele september.