Efter vi begge to havde været ude at løbe, satte jeg vaskemaskinen i gang med en finvask på 40 grader. Det er der som sådant ikke noget underligt i eller unormalt ved, men da vaskemaskinen var færdigt og jeg skulle åbne den, lyd der et højt "KNÆK" og jeg kunne ikke få lågen åbnet.

🙁

Denne gang viste vi dog lige med det sammen, hvad der var sket. Det var håndtaget, der igen var knækket. Så min Skat fandt en skruetrække frem og åbnede lågen, så jeg kunne komme til at hænge det nyvaskede tøj til tørre.

Håndtaget var dog ikke knækket det samme sted som sidste gang, for det havde min Skat jo allerede limet og det holdt altså også stadigvæk. I stedet for at prøve på at lime håndtaget endnu en gang, blev vi derfor enige om, at vi nu sætter det nye håndtag, som vi har købt, på vaskemaskinen. Så efter vi havde spist til middag og vi lige havde fået aflivet opvasken, gik min Skat i gang med den opgave.

Så bliver det spændende at se, hvor længe det nye håndtag så holder, før det også knækker. Lige nu føles det lidt underligt, når jeg skal åbne og lukke vaskemaskinens låge. For det nye håndtag føles meget blødere i det og jeg skal heller ikke bruge lige så mange kræfter på at åbne det, som jeg skulle til at åbne det gamle håndtag.

… har vi dog trods alt fået lov til at hilse på i dag.

Dagens solnedgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 16:15 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse. Det er derfor, man lige kan se et hjørne af vores altan.

… godt nok ikke ret meget …

… men trods alt nok til at der efterhåndens ligger et fint tyndt lag hvidt sne over det hele.

I dag tager vi så i hvert fald i følge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. Da man jo plejer at kalde december, januar og februar for de tre vintermåneder.

Indtil videre er det en meget mild vinter, som vi har haft denne gang. Det er yderst få gange, hvor nattetemperatueren har været mere end kun et par tre grader under frysepunktet og det er endnu færre gange, hvor dagtemperaturen har været under frysepunktet. Vi har også stort set indtil videre været forskånet for sne.

Endnu har vi her i Roskilde ikke set noget til de små søde forårsbebuder så som erantiser, krokuser og vintergækker, men de sidste par dage har vi kunnet høre, at fuglene er begyndt at komme på frierfødder, for de er begyndt at synge noget så kønt især i dagtimer, hvor det er tørt vejr med sol.

Så alt i alt så selv om det ikke ser ud til det her til morgen, hvor det rent faktisk har sneet lidt i nat, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid på vej, og forhåbentlig vare det ikke så forfærdiglig meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at solen får mere og mere magt til at varme naturen samt os op, når den viser sig.