Imens jeg boede i Herlev, var jeg blandt andet aktivt medlem af den lokale udgave af Agenda 21, som blandt meget andet var med til at gøre byens borger opmærksomme på, hvor vigtigt det er at sortere sit affald korrekt. For på den måde kan man komme til at genbruge mest muligt af affaldet samtidigt med at affaldets belastning af miljøet bliver mindst muligt.

Det var derfor noget af et "kulturchok" for mig, da jeg flyttede til Roskilde, hvor man er meget langt bagefter med hensyn til sorteringen af affald i hvert fald i forhold til, hvordan det er i Herlev.

Nu ved jeg godt, at det er langt fra alle, der går op i det der med miljøet samt at mange af dem, som gør det, aldrig når længere end til at sætte et "Reklamer naj tak" skilt på deres postkasse, men derfra og så til at man er fuldstændigt ligeglad med det hele, er der godt nok alt for langt vej efter min mening.

Hvor vil jeg så hæng med alt dette ? … jo, nu kan vi igen se frem til, at vi ikke kan komme af med vores dagrenovations ( læs: køkkenaffald ) før på torsdag, hvor de fire container, som beboerne i vores blog har til rådighed, er blevet tømt. Dette skyldes at nogen i vores blog har ryddet op og at de har skulle af med deres "affald", som de så har putte ned i containerne og da disse var fyldt helt op så tog man da bare resten af skuret i brug …

… og der er endnu mere her …

Nu ved jeg så udmærket godt, at det ikke er alle, der kan læse, og at der er mange, der selv om de kan læse, ikke kan forstå, hvad det er, de har læst, men man skal altså være mere end ualmindelig dum, hvis man ikke kan "oversætte" et piktogram som dette …

… der hænger lige så fint på siden af skuret til vores dagrenovation og man kommer faktisk lige forbi det skilt, hver gang man går i ind skuet. Så den "gode" undskyldning med "jeg / vi var ikke klar over, at jeg / vi ikke måtte stille mit / vores storskrald her" kan altså ikke bruges.

End videre er der opstillet en container til papir inde i selve skuet. Det er faktisk den første container, man går forbi, når man går ind i skuret. Der er opstillet en container til glas mindre end 50 meter væk fra skuret til dagrenovation og en container til pap mindre end 100 meter væk fra skuret til dagrenovation. Så mest af alt skylde det ene og alene kun, at dem, som har ryddet op, har været mere end mental tunge i røven, at de ikke har placeret i hvert fald disse ting i de rigtigt containerne.

Nu kan vores varmemester efter hans normale arbejdetid så bruge hans egen trailer samt hans egen bil til at fjerne alt dette samt køre det ud på Kara og det gør han jo ikke lige frem gratis. Da han skal have overtidsbetaling for sin arbejdeindsat. Hvilket er fair nok, men det er bestemt ikke fair nok, at os, som godt kan finde ud af at sortere vores affald og som anbringer vores affald der, hvor det retmæssig høre til, skal være med til at betale for oprydningen efter dem, som ikke kan finde ud af det !

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Fastelavn, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Årets allermørkeste og koldeste tid krydres hvert år med en både glad og farverig tradition … fastelavn.

Festlighederne foregår altid på fastelavnssøndag og fastelavnsmandag, der altid falder syv uger før påsken. Det er en meget gammel begivenhed, som vi den dag i dag fejrer her i Danmark. Nu til dags er det dog godt nok mest børnene, der fester og lever ballade.

I et par dage kan man blive hvad som helst, det er bare at klæde sig ud, altså at tage maske og eller udklædningstøj på, og derved kan man udleve alle sine vilde drømme.

Fastelavn er en skik, der har overlevet skiftede tider, og selvom festen i dag har tilpasset sig vores tids livsmønster, slår man dog stadigvæk katten af tønden, ligesom man "bider til bollen", og børnene går fra dør til dør for at rasle penge eller måske nok i dag mere slik ind. Men hvordan begyndte denne skik i grunden ?

Allerførst var fastelavn en forårsfest, som efter kristendommens indførelse blev ændrede til "en fest før fasten", og i dag er det nærmest en karnevalfest.

Ordet fastelavn er middelalderdansk og stammer oprindeligt fra det plattyske ord "vastelavent", der betyder de sidste dage før fasten. Men selve fastelavnsfesten er dog mere end tusinde år gammel, den gang var det en forårsfest, en fest som datidens bondebefolkning i det kolde nord holdt for at hilse foråret og dermed de lysere og varmere tider velkommen.

Den gang festede man i et muntert lag, man klædte sig ud, og slog sig rigtigt løse, dog altid skjult under en fantasifuld maske. Man dystede mod hinanden under meget stor morskab, i forskellige rituelle lege, der altid viste kampen imellem det gode og det onde, de mørke figurer mod de lyse figurer, eller den lyse tid mod den mørke tid.

Efter kristendommens indførelse skulle der fastes i fyrre dage, for at man kunne "rense" kropen og derved sjælen, inden man kunne fejre påsken. Fastelavn var altså festen før fasten, og derfor faldt den aldrig på en fast dato, som for eksempel julen gør, men derimod syv uger før påske, det vil sige en gang i perioden fra og med den 1. februar til og med den 7. marts.

Fastelavn blev dermed til de dage, hvor både bondestanden såvel som borgerstanden spist og drak i de helt store mængder, samt morede sig, inden man skulle sige farvel til alle dennes verden mange goder.

Festlighederne begyndte altid på en søndag ( Flæskesøndag ), hvor man spiste ( eller rettere skrevet åd ) ret så store mængder af kød eller flæsk, og det sammen gentog sig om mandagen, samt på fastelavn-tirsdag ( hvidetirsdag ) hvor man spiste hvidt brød eller boller med en stor klat smør inden i. Den gang kunne disse festligheder godt strække sig over en hel uge.

Efter reformationen i det femtende århundrede, da fasten officielt blev afskaffes, forsatte befolkningen dog med at fejre fastelavn som før, og fastelavnløjerne var til tider så vilde, at de kirkelige myndigheder her i norden forsøgte på at få denne "fastelavn djævelskab" afskaffet, dog helt uden held.

I dag er mange af de gamle "rituallege" stadigt en vigtig del af forlystelserne ved fastelavn, der nu til dags mest foregår på fastelavnsmandag, og i dag er det nok mest børnene, der fejre fastelavn.

Det at "slå katten af tønden" er en meget gammel skik, som man mener stammer fra bondebefolkningen på øen Amager udenfor København. Skiken er måske oprindeligt kommet her til landet sammen med de hollandske familier, der indvandrede og primat bosatte sig på denne ø for cirka femhundrede år siden.

På dette tidspunkt satte man en levende kat ned i tønden ( hvorfor vides ikke helt præcist, men en mulig forklaring kan være, at katte efter manges mening var "Månens hellige mørkedyr", og at man ved at ofre en kat, kunne komme til at gå fra de mørke tider til de lyse tider ), der blev hængt op imellem to pæle, og det gjaldt derefter om at slå tønden itu, imedens man sad på en hesteryg. Denne skik var i hvert fald ikke nogen god leg hverken for børnene eller for katten, der som oftes mistede livet. Derfor er det glædeligt, at man i dag nøjes med at benytte en sort pap eller papir kat til at pryde fastelavntønden med.

I dag er fastelavn allermest børnenes fest, hvor de klæder sig ud og dyster om at blive kattedronning, det vil sige den, der slår tøndens bunden ud, eller kattekonge, det vil sige den, der slår tøndens allersidste bræt ned. Efter tøndeslagningen kåres den bedste udklædte, og den stolt vinder får overrakt sin præmine.

I Norden har det altid været en fast kutyme, at man fremstiller noget bestem bagværk til alle årets forskellige højtider, og således også til fastelavn. De fastelavnsboller, der er overdrysset med flormelis, samt fyldt med creme og eller flødeskum, som vi kender i dag, kan meget vel være en videre udvikling at datidens "hvide boller", der var fyldt med en stor smørklat.

Oprindeligt gik alle ( voksne så vel som børn ) festligt udklædt fra hus til hus ( eller rettere sagt på den tid fra gård til gård ) for at lave ballade og eller sjov. Disse fastelavnsløjer kunne godt udvikle sig til nogle virkelige grovheder.

"Boller op, boller ned, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade".

Den gang lavede man virkeligt ballade, man gik ind i husene ( eller gårdene ) og gemte forskellige ting samt sager, og tror mig, der kunne virkeligt gå vildskab i disse drillerier.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp og dagen er officiel mindedag for apostlen samt paven Peter, der ifølge legenden den 22. februar omkring år 62 blev udnævnt som biskop i Antiochia. Da han jo dermed satte sig i bispestolen, bliver dagen derfor kaldt Peters Stol, men nogle steder bliver den kaldt for Peter Kat.

Sankt Peter har for øvrigt to helgendage mere i løbet af et kalender år nemlig Peters fængsels, der falder den 1. august, samt Peters og Pouls fælles mindedag, der falder den 29. juni.

Sankt Peter blev født i Betsaida i Galilæa nogenlunde samtidigt som Jesus blev født i Betlehem. Sankt Peters far var Jonas, hans bror apostlen Andreas og hans helgensymbol er en nøgle, da Jesus jo som bekendt overgav himlens nøgler til Peter.

Der fortælles flere legender om Sankt Peter, der blev en folkekær apostel, discipel samt helgen, blandt andet om, hvordan han efter sin tid som biskop i Betsaida i Galilæa kom til Rom, hvor han blev romerrigets allerførst biskop samt at alle paver lige siden den dag har regnet sig selv for at være hans efterfølger i embedet som kirkeleder.

De steder rundt omkring i verden, hvor man stadigvæk fejrer Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, har festen udviklet sig til en ren taksigelsesfest for den kirkelig enhed og på den måde altså også den måde, hvorpå den romerske biskop altså paven løser sine opgaver samt kirkens apostolske fundament, men allerede før man indførste Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp blev der i Rom afholdt en fest i tidsrummet fra og med den 13. februar samt til og med dem 22. februar til minde for alle de døde. Efter otte dage med sørgende over den afdøde mødtes alle vedkommens slægtninge på den niende dag til et fælles afsluttede måltid, hvor der skulle være sat en tom stol frem ved bordet til den afdøde.

I det gamle bondesamfund var Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp en af årets helt store vejrvarselsdage, og mange mener den dag i dag, at foråret indvarsels den 22. februar … for på den dag kaster Sankt Peter den store varme sted i vandet og det betyder, at nu vil det tø lige så meget nedefra som det eventuelt vil fryse oppefra samt at stenbiderne denne dag slipper sit greb i stenene og dermed igen kan spises fra i dag af, men … hvis Sankt Peter har skæg ( læs istapper ), så vil frosten vare ved i nogen tid mere.

I et gammelt nordisk udsagn hedder det sig … at for Peters Kat løfter vinteren sin hat, samt at hvis frosten er borte og fuglene vælger deres mage, så vil Sankt Peter os våren inddrage.

I det gamle bondesamfund mente man også, at det vil blive et rigtigt godt høstår, hvis mulden på Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp nu er så optøet, at man kan stikke en kæp i jorden, ligesom de også mente, at der på denne dag helst skal stå så meget vand i plovfugerne, at en hest kan drikke af det.

Der er for øvrigt endnu en god grund til at se lidt nærmere på vejret i dag, for i det gamle bondesamfund mente man … at sådant som vejret er på Sankt Peter altså Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, sådant vil det uden tvivl blive de efterfølgende fyrre dag.