Dagsarkiv: søndag, 8. februar 2009, 18:00

En aktiv søndag


Hverdagen.

Dagens solnedgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 17:00 …

2009/02/08/301.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse.

🙂

Da vi kom hjem efter vores lille hyggelige gåtur i skoven og omegn, satte min Skat en tegnefilm på DVD-afspilleren, som vi så, imens vi delte en pose varme popkorn fra mikrobølgeovnen, og derefter gik vi i fællesskab i gang med at gøre bare lidt rent.

Min Skat startede med at støvsuge gulvet i køkkenet, entreen og badeværeslet, imens jeg flyttede alt det løse fra gulvet inde i soveværelset, så min Skat kunne komme til at støvsuge derinde. Så flyttede jeg alt det løse fra gulvet inde i stuen, så min Skat kunne komme til at støvsuge i stuen, imens jeg stillede alt det løse på plads på gulvet inde i soveværelset. Til al held er der lige for tiden ikke nået løs på gulvet inde i arbejdsværelset, som skal flyttes, før man kan komme i gang med at støvsuge det.

Da min Skat var blevet færdig med at støvsuge hele vores lejlighed og jeg havde fået sat alt det løse på plads på gulvet inde i stuen, gik min Skat i gang med at tilberede vores aftensmad, imens jeg fik strøget de to maskinefulde ( kun 19 store stykker ) tøj, som jeg havde nået at vaske i løbet af dagen, så det kunne komme på plads i diverse skabe og skuffer. Derefter fik jeg hængt dagens sidste maskinefuld nyvasket tøj til tørre på det lille tørrestativ inde i stuen samt dækket bord, og lige om lidt, når vores aftensmad er helt færdigt, så skal vi spise til middag.

Så er endnu en weekend desværre ved at være gået, men denne gang kan vi virkelig godt se, hvad vores weekend er brugt på. For vi har godt nok fået meget ledig plads rundt omkring i vores lille lejlighed. Det er jo lige før, der er blevet helt ryddeligt i det lille hjem.

😉

Meget små forårstegn


Hverdagen, Oplevelser.

Efter vi begge to havde spist frokost samt vi i fællesskab havde fået aflivet opvasken efter både vores morgenmad og vores frokost, blev min Skat og jeg enige om, at vi ville gå os i tur i det fine vejr. For godt nok er det stadigvæk koldt, men i dag skinner solen fra en klar blå næsten skyfri himmel og det blæser ikke, og så det er altså ikke muligt at finde nogen som helst form for "gode" undskyldninger for, at vi ikke skal ud at gå bare en lille bitte tur.

Desværre var det kun min Skat, som havde taget sit kamera med på turen, men da jeg har fået lov til at låne hans billeder, kommer der her nogle få billeder med meget små tegn på, at foråret faktisk er på vej. Lige for tiden er det måske ikke sådant lige til at finde det kommende forår lige rundt om hjørnet, men det skal nok komme igen i år. Det er vi i hvert fald overbevist om.

🙂

Vi gik vores sædvandelig rute, som vi også bruger, når jeg løbetræner. Det vil sige, at vi startede turen med at gå ad stien …

2009/02/08/201.jpg

… langs med skolen og skolefritidsordningen på den ene side og et parcelhuskvarter på den anden side.

Vi lagde mærke til, at flere af de frugttræer, som står på begge sider langs med stien, havde mange store friske knopper …

2009/02/08/202.jpg

… der kun venter på, at de skal høre forårets startskud, før de springer ud.

For enden af stien begynder skoven …

2009/02/08/203.jpg

… som er et lille smalt stykke jord, der er klemt inde imellem Holbækmotorvejen på den ene side samt dels et parcelhuskvarter og dels et kolonihavehusområde på den anden side.

Det virker godt nok noget bart og der kommer masser af lys ned til skovbunden på dette tidspunkt af året, hvor træer stadigvæk ikke har nogen blade …

2009/02/08/204.jpg

… på deres top, men selv et helt "nøgent" træ kan nu været yders dekorativt, hvis man bare har øje for de fine deltaljer, som skoven byder på.

Det var langs med "elefantstien", som efterhåndens er kommet igennem skoven, at vi fik øje på årets første meget små forårsbebuder i form af både erantisser …

2009/02/08/205.jpg

… og vintergækker …

2009/02/08/206.jpg

… der er på vej op igennem de visne blade, der ligger på skovbunden.

Godt nok synes jeg, det er synd, at de allerede er begyndt at kigge frem, for så varmt er det altså heller ikke endnu og slet ikke fordi metrologerne har love hård nattefrost i den kommende uges tid, men søde er de og så giver de os et håb om, at den lysere og varmere årstid trods alt er ved at være på vej.

Da vi nåede lidt længere ind i skoven, det vil sige på det område, hvor den ikke er særlig bred, lagde vi mærke til, at flere af buskene, som står i læ, var begyndt at springe ud …

2009/02/08/207.jpg

… så selv om det stadigvæk er koldt, så tro naturen altså på, at foråret er på vej.

Vi forlod skoven og gik igennem parcelhuskvarteret for at komme over til dammen, der er et regnvands bassin, som blev renoveret forrige år, der fik vi lov til at hilse på nogle af "vores" ænder …

2009/02/08/208.jpg

… da de fik øje på os og især den pose med brød, som min Skat havde i den ene hånd, fik de meget travlt med at svømme hen til os.

Det virkede som om, de tre par ænder, der var over i dammen i dage, var sultne …

2009/02/08/209.jpg

… men de har nok heller ikke så let ved at finde noget, som de kan spise, når der stadigvæk er is …

2009/02/08/210.jpg

… på det meste af dammen.

Vi gik hjemad via kolonihavehuset og der fik vi flere steder øje på nogle små forårsbebuder i form af både erantisser og vintergækker …

2009/02/08/211.jpg

… så alt i alt nåede vi frem til, at det nok skal blive forår igen i år også selv om det starter noget senere, end det gjorde sidste år.

🙂

Peter har også skrevet om dagens tur i skoven og omegn og man kan se de billeder, som han har taget i løbet af turen, her.

Søndag formiddag


Hverdagen.

Lige nu har vores tre mini orkideer fundet sig en rigtigt god plads lige midt på vores ikke helt ryddelige køkkenbord, imens de får deres ugentlige "fodbad" …

2009/02/08/101.jpg

… og da de af en eller anden helt uforklarlige grund ikke blev forkælet med gødning i vandet i sidste uge, selv om det jo rent faktisk var en ulige uge, så får de det i dag. De får så lov til at stå der og hygge sig det meste af dagen, hvor imod vores øvrige potteplanter, som står rundt omkring i lejligheden, pænt måtte nøjes med en hurtigt omgang vand uden gødning via vandkanden samtidigt med jeg lige fik nippet visne blade og blomster af dem.

Måske er det derfor, nogle af vores andre potteplanter er begyndt at komme med små hentydninger og kommentarer om, at der bliver gjort kraftig forskel på vores potteplanter.

😉

Lige nu deltager min Skat i dagens udgave af Folkeparkens Motionløb, og imens han gør det, har jeg ud over at tage mig kærligt af alle vores potteplanter nået af vaske en maskinefuld tøj ( et lagn i dobbelt størrelse, to pudestykker og to dynebetræk ) samt fået det hængt til tørre på vingetørrestativet inde i stuen. Jeg har fået lagt rent sengetøj på vores seng og redt den, samt givet skabet ude i badeværelset den helt store omgang lige som jeg gav det lige før jul.

Lidt sol ?


Hverdagen.

Dagen solopgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 8:15 …

2009/02/08/001.jpg

… klokken cirka 8:20 …

2009/02/08/002.jpg

… og klokken cirka 8:25 …

2009/02/08/003.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse.

🙂

Min Skat er ved at gøre klar til han skal ud af hoveddøren ved 9:30 tiden, da han skal detage i dagens udgave af Folkeparkens Motionløb, og jeg er i fuld gang med at klare diverse små opgaver her i vores lille lejlighed.