Efter vi begge to havde spist frokost samt vi i fællesskab havde fået aflivet opvasken efter både vores morgenmad og vores frokost, blev min Skat og jeg enige om, at vi ville gå os i tur i det fine vejr. For godt nok er det stadigvæk koldt, men i dag skinner solen fra en klar blå næsten skyfri himmel og det blæser ikke, og så det er altså ikke muligt at finde nogen som helst form for "gode" undskyldninger for, at vi ikke skal ud at gå bare en lille bitte tur.
Desværre var det kun min Skat, som havde taget sit kamera med på turen, men da jeg har fået lov til at låne hans billeder, kommer der her nogle få billeder med meget små tegn på, at foråret faktisk er på vej. Lige for tiden er det måske ikke sådant lige til at finde det kommende forår lige rundt om hjørnet, men det skal nok komme igen i år. Det er vi i hvert fald overbevist om.
🙂
Vi gik vores sædvandelig rute, som vi også bruger, når jeg løbetræner. Det vil sige, at vi startede turen med at gå ad stien …
… langs med skolen og skolefritidsordningen på den ene side og et parcelhuskvarter på den anden side.
Vi lagde mærke til, at flere af de frugttræer, som står på begge sider langs med stien, havde mange store friske knopper …
… der kun venter på, at de skal høre forårets startskud, før de springer ud.
For enden af stien begynder skoven …
… som er et lille smalt stykke jord, der er klemt inde imellem Holbækmotorvejen på den ene side samt dels et parcelhuskvarter og dels et kolonihavehusområde på den anden side.
Det virker godt nok noget bart og der kommer masser af lys ned til skovbunden på dette tidspunkt af året, hvor træer stadigvæk ikke har nogen blade …
… på deres top, men selv et helt "nøgent" træ kan nu været yders dekorativt, hvis man bare har øje for de fine deltaljer, som skoven byder på.
Det var langs med "elefantstien", som efterhåndens er kommet igennem skoven, at vi fik øje på årets første meget små forårsbebuder i form af både erantisser …
… og vintergækker …
… der er på vej op igennem de visne blade, der ligger på skovbunden.
Godt nok synes jeg, det er synd, at de allerede er begyndt at kigge frem, for så varmt er det altså heller ikke endnu og slet ikke fordi metrologerne har love hård nattefrost i den kommende uges tid, men søde er de og så giver de os et håb om, at den lysere og varmere årstid trods alt er ved at være på vej.
Da vi nåede lidt længere ind i skoven, det vil sige på det område, hvor den ikke er særlig bred, lagde vi mærke til, at flere af buskene, som står i læ, var begyndt at springe ud …
… så selv om det stadigvæk er koldt, så tro naturen altså på, at foråret er på vej.
Vi forlod skoven og gik igennem parcelhuskvarteret for at komme over til dammen, der er et regnvands bassin, som blev renoveret forrige år, der fik vi lov til at hilse på nogle af "vores" ænder …
… da de fik øje på os og især den pose med brød, som min Skat havde i den ene hånd, fik de meget travlt med at svømme hen til os.
Det virkede som om, de tre par ænder, der var over i dammen i dage, var sultne …
… men de har nok heller ikke så let ved at finde noget, som de kan spise, når der stadigvæk er is …
… på det meste af dammen.
Vi gik hjemad via kolonihavehuset og der fik vi flere steder øje på nogle små forårsbebuder i form af både erantisser og vintergækker …
… så alt i alt nåede vi frem til, at det nok skal blive forår igen i år også selv om det starter noget senere, end det gjorde sidste år.
🙂
Peter har også skrevet om dagens tur i skoven og omegn og man kan se de billeder, som han har taget i løbet af turen, her.
