Efter min Skat og jeg havde besøgt Farmor, handlede vi ind på hjem fra hende af. Vi nåede blandt andre rundt om Aldi, hvor vi kunne se, at de havde fået de helt små påskeliljer hjem.

Det fik mig til at komme i tanke om, at vi da købte sådan en sidste år og at vi, efter den var helt afblomstret, havde sat den ned i vores garage. For det kunne jo være, vi måske løb ind i nogen, som gerne ville have løgene til deres have.

Så da vi var kommet hjem og efter min Skat havde kørt bilen ind i garagen, skulle jeg lige se til vores mini påskeliljer fra sidste år. Jeg blev glædeligt overrasket, for selv om de har stået i en både kold og mørk garage siden først på sommeren sidste år, så er de faktisk begyndt at spire igen …

… for der stikker små friske grønne spire op fra hvert eneste af løgene. Så derfor tog vi dem med op i varmen i vores lejlighed og nu er vi så spændt på, om de måske virkelig kommer til at blomster igen i år.

Det kunne da godt nok være helt hyggeligt, hvis vi kan lokke dem til det.

🙂

I dag forsatte jeg med at rydde op i samt sorterede i vores julepynt, men i modsætning til i går og i forgårs, hvor jeg primært kun tog mig af den del af vores julepynt, som har hygget og pyntet i vores stue, har jeg i dag taget mig af julepynten uanset, hvor i lejligheden, den befandt sig.

Det endte med, at jeg kom til at bruge de seks sorte plastik Smart Bokse, som vi kom til at købe for kun 30,00 kroner per styk i Netto i sidste måned, men de var nu også indkøbt til formålet, så det gjorde ikke noget.

🙂

Den første af de seks sorte plastik Smart Bokse …

… kom blandt andet til at indeholde vores fire "skygge-fyrfads-lysestager" med jule- og vintermotiver, de tre flotte polystrone svaner der har en træsko-nisse enten om halsen eller på ryggen, samt nissepigen i sin sok, som Heidi har fremstillet til mig.

Den anden af de seks sorte plastik Smart Bokse …

… kom blandt andet til at indeholde vores tre filt-nisser samt et adventlys og et kalenderlys, som jeg har købt på tilbud og dermed på forskud.

🙂

Den tredje …

… og den fjerde af de seks sorte plastik Smart Bokse …

… kom blandt andet til at indeholde alle vores små og store plys julebamse, julemus, nisser, rensdyr, snemænd og juleænder.

🙂

Den femte af de seks sorte plastik Smart Bokse …

… kom til at indeholde alle mine Julecharm fra Menu og den sidste af de skes sorte plastik Smart Bokse …

… kom til at indeholde mine nisser fra Rikki Tikke. Jeg har kun et sæt af deres års-nisser, dem fik jeg i julegave af Mie & Svend Aage i 2006, og jeg ønsker mig heller ikke flere af dem, for de passer ikke sammen med vores øvrige nisser. Jeg har fire af deres små nisser ( Frida og Peter samt Signe og Sigurd ) samt års nisserikkerne fra både 2006 og 2007 ( jeg ønsker mig for øvrig års nisserikkerne fra både 2008 og 2009, når de en gang kommer frem ).

Efter jeg havde holdt en kort frokostpause samt havde fået ryddet til side, vaske op, tørret af samt stillet på plads efter vores morgenmad samt min frokost, satte jeg vaskemaskinen i gang med en kulørt bomuldvask på 60 grader og derefter stillede jeg mig lige at stryge de to maskinefulde ( 53 stykker ) tøj, som jeg havde nået at vaske i løbet af morgen, så det lige kunne komme på plads i diverse skabe og skuffer.

Så gik jeg i gang med at pakke alle de forskelige lysdekorationer, som vi har haft hængende dels i køkkenvinduet og dels i soveværelsets vindue, med mere væk. Det kom så til at betyde, at med min arbejdsindsat i dag så er jeg faktisk nået igennem stort set alt vores julepynt med undtagelse af det, som vi bruger til vores juletræ, samt de to lyskæder, som vi har hængende ude på altanen. Dem har vi dog aftalt, at vi ikke piller ned, før vejret er blevet lidt lunere i det. De kan jo også godt hænge op, uden at vi behøver at tænde for dem.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Dorotheas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Dorotheas dag og rent faktisk findes der stort set ingen former for historiske fakta om hende, men ifølge legende var hun den kristne senator Dorus datter.

Under kejser Diokletians kristenforfølgelser omkring år 285 forsvarede Dorothea sin kristne tro samt kyskhed, selv om hun blev udsat for de grusomste former for pinsler og tortur.

Der blev sendt to kvinder, der selv havde opgivet den kristne tro, til Dorthea for også at få hende til at opgive den kristne tro, men Dorothea afslog og i stedet fik hun dem begge to vent tilbage til den kristne tro. Dette gjorde guvernør Fabricius så rasende, at han dømte hende til døden ved halshugning, men først skulle hun en tur på en strækkebænk.

Legende fortælle end videre at selv om Dorotheas pinsler var store unde den grusomste tortur på strækkebænken, så smilede hun alligevel under torturen ved tanken om de to kvinder, hun havde vendt tilbage til den kristen tro.

Sankt Dorotheas navn bliver også knytter til legenden om Rosenbruden, da det påstårs, at da Dorothea var på vej til sin henrettelse, bad en dommer hende håndligt om at sende ham en kurv, der var fyldt med blomster og frugter fra Paradisets have, lige så snart hun var ankommet dertil, og umiddelbart lige efter Dorothea var blevet halshugget bragte et af himlens sendebude ham en kurv, der var fyldt med roser og æbler, sammen med en hilsen fra Dorothea.

I det gamle bondesamfund blev Sankt Dorothea opfatte som en ekstra nødhjælper, det vil sige, hun var altså ikke en af de fjorten officielle, men derimod den femtende. For ifølge legende var Dorotheas allersidste bøn til Gud, at alle dem, der i bøn ville påkalde hende, skulle blive hørt.

Sankt Dorothea anses for øvrigt for at være en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, Sankt Catharina og Sankt Margaretha.

Ifølge den gamle folkeovertro så skal dorothealiljerne og vintergækkerne med deres kyske hvide blomster allerhelst springe ud på Sankt Dorotheas dag, for så varsler det, at foråret er lige ved at være nået til vores breddegrader.