Dagsarkiv: onsdag, 2. juli 2008, 19:30

Aftenhygge på altanen


Hverdagen.

Så har vi allerede nået at bruge de første tre dage af vores sommerferie. Jeg er virkelig glad for, at vi i år forkæler os selv med hele fire ugers sammenhængende sommerferie. Sidste år holdt vi godt nok også fire ugers sommerferie, men de var fordelt på to uger i slutningen af juni måned samt to uger i midten af august måned.

Solen har skinnet det meste af dagen og vi har fået en på opleveren, da vi har besøgt Tadre Mølle, som både er en vandmøllegård samt et naturcenter, i Hvalsø, hvor vi brugte det meste af dagen. Der skal nok på et eller andet tidspunkt komme et indlæg om den tur. På vej hjem der udefra, kørte vi rundt om Farmor for at besøge hende og derefter kørte vi ud til Netto i Svogerslev for at handle ind.

Nu er vi så lige blevet færdige med at spise vores aftensmad og med at rydde til side, vaske op, tørre af, stille på plads, følge skraldespanden ned samt vande potteplanterne ude på altanen.

Vores solsikker er godt nok blevet store …

2008/07/02/201.jpg

… og de har alle otte fået en stor …

2008/07/02/202.jpg

… samt flere små blomsterknopper …

2008/07/02/203.jpg

Vi er meget spændte på, hvor flotte de bliver, når de springer ud.

🙂

Endnu er der ikke kommet hverken blomster eller frugter på vores tomatplanter, men vore peberplante har allerede fået en hel del blomster og de først små frugter …

2008/07/02/204.jpg

… er begyndt at titte frem hist og her …

2008/07/02/205.jpg

Det bliver spændende at se, hvor store de kan blive og det er endnu mere spændende med hensyn til, hvornår vi kan komme til at spise peberfrugter af egen avl.

🙂

Et alternativt visitkort


Hverdagen.

Da vi kom hjem fra Tadre Møller, så vi, at den håndværker, som har været i gang i en af de andre lejligheder i vores opgang både i går og i dag, var ved at pakke sammen, så han kunne køre hjem. Da den opgave, som han har udført, er en, som vi også godt kunne tænke os at få udført, gik jeg hen til ham for at spørger om jeg kunne få hans visitkort. Nu var det så bare ikke lige mester selv, som jeg kom til at tale med, men derimod en af hans svende, som gav mig dette lidt alternative visitkort …

2008/07/02/101.jpg

… nu er mit spørgsmål så, hvor skal jeg dog lægge dette "lille" visitkort, så det ikke bliver væk for mig.

😉

Frue Dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Frue Dag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 2. juli bliver kaldt for Frue Dag eller Mariæ Besøgelsesdag, fordi man bruger dagen til at erindre, at jomfru Maria besøgte sin slægtning Elisabeth, som var mor til Johannes Døberen, kort tid efter hans fødsels. Johannes Døberen blev jo som bekendt født et halvt års tid før jomfru Marias søn Jesus. Det er Johannes Døberens fødselsdag vi fejrer Sankt Hans Dag. Knap tredve år senere fik Johannes Døberen som bekendt et meget tragisk endeligt i Herodes Antipas fangekælder.

Det siges, at sådant som vejret er på Fru Dag, vil det blive til Olsmesse, der finder sted den 29. juli, og vejret forsætter igen fra Mariæ Himmelfart, det vil sige den 15. august. Fordi … "den ene Vor Frue skal blive som den næste".

Frue Dag blev lige som en lang række andre helligdage afskaffes i Forbindelse med Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensees store helligdags reform af den 20. oktober 1770.