Vi forlod Håndværksmuseet og gik ud i gården, som tilhører Brødrene Lützhøfts Efterfølger – Roskilde Museums Købmandsgård. Noget af det første, som vi fik øje på, var Slagtermester H. J. Sloth Nielsens hestevogn …

… som han brugte, når han bragte varer ud til sine kunder.

Vi kunne desværre ikke besøge hans butik, som i dag er indrettet som en typisk slagterbutik anno cirka år 1920, da den er under ombygning, men vi har været der før og det var spændende at se, hvordan en typisk slagterbutk fra den gang så ud. På nogle områder har den slags butikker ikke ændret sig ret meget og på andre områder har de virkeligt ændret sig meget.

🙂

En af de ting, som jeg synes, er det mest sjove ved at besøge Roskilde Museums Købmandsgård, er, at den inklusiv dens gård virkelig er ført helt tilbage i tiden til cirka år 1920. Hvilket også betyder, at man kan komme til at opleve atmosfæren fra dengang, da toppende brosten, hestevogne og fritgående høns var den fast del af byens miljø.

Min Skat …

… ville gerne kigge lidt nærmer på den frigående hønseflok og især når det kunne ske igennem hans kamera linse, men så fik hønsene og især hanen den rigtigt gode ide, at de da gerne ville kigge nærmere på min Skat …

… og da han prøvede på at gå fra dem …

… fulgte de bare efter ham. Nogle gange har han altså bare for nemt ved at skaffe sig nye venner.

😉

Et lille kig ind i Købmandgårdens åbne magasinbygning …

… som er fra 1700- og 1800-tallet, hvor man blandt andet kan få øje på en gammel karet og ind til flere former for arbejdsborde samt værktøj, som nok mere høre til Håndværksmuseet.

🙂

Brødrene Lützhøfts Efterfølger blev grundlagt i 1892 og den fungerede som privatejet købmandsbutik indtil 1979. Siden 1982 har Roskilde Museum stået for den dagelige drift af købmandsgården.

Et lille kig på Købmandsbutikkens baghus …

… som man har mulighed for at besøge. Da man er mere end velkommen til at gå ind bag disken og kigge indenfor på købmandens kontor såvel som i hans baglokale med fodersække og kornvægt.

Selve butikken er også et besøg værd. For den er ført tilbage til det udseende, som den have omkring år cirka 1920 og man har prøvet på at genskabe det daværende varelager med over 1.000 tidstypiske varer, som man har mulighed for at købe.

Man kan altså både købe børster, kandis, klipfisk, pølser ( som hænger på kroge i loftet ), sild i tønder, sæbe i butter, træsko samt meget mere. For godt nok er købmandsbutikken først og fremmest et museum, men der er også rig mulighed for at handle som dengang, hvor varerne blev solgt i løs vægt over disken og de blev puttet ned i papirkræmmerhuse eller papirposer, hvor om der blev båndet sejlgarn fra en rulle, som hang i loftet.

🙂

Efter et besøg i Roskilde Museums købmandsgård er det helt underligt at kigge ud til byen anno 2008 …

🙂

Man kan se mere om Roskilde Museums Købmandsgård på www.roskildemuseum.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg I Roskilde Museums Købmandsgård og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.

Vi nåede frem til Håndværksmusset, som holder til på 1. sal i Brødrene Lützhøfts Købmandsgårds smukke gamle magasinbygninger …

… fra 1700- og 1800tallet. De ligger i gården bag butikken, som ligger i Ringstedsgade nummer 6 til 8 her i Roskilde.

Håndværksmusset blev stiftet af tømmerhandler Bjørne Dahl, der blev født i 1932. Han var ansat i Østasiatisk Kompagnis træ-afdeling, hvorfra han blev udstationeret i Vancouver i Canada. I 1972 overtog han direktørstolen i Ledrebog Tømmerhandel efter sin far.

Siden sin barndom har Bjørne Dahl interesseret sig for træ og efterhånden også for det værktøj, som man anvender til bearbejdningen af træ. I 1964 fik han en tømreøkse – en såkaldt bredbil – i gave af snedkermester Poul Rasmussen og den blev starten på han "samligeri" af værktøj fra træ-bearbejdende håndværksfag.

Andre værktøjer fulgte efter og efterhåndens var det blevet til en enestående samling, som burde være tilgændelig for offentligheden. Der blev derfor indrette et lille museum i nogle lokaler i Ledreborg Tømmerhandel og Håndværksmusset blev åbnet for publikum i 1977.

I 2001 donerede Børge Dahl hele sin private samlig af værktøj, som har været brugt til bearbejdningen af træ, til Roskilde Museum sammen med et kontankt beløb til finansieringen af istandsættelse og udstillings-opbygning i disse lokaler og det nye Håndværksmuseum kunne åbne sine døre for publikum den 2. maj 2003.

🙂

Vi gik ind ad døren og tog trappen op til første sal og det første, som mødte os, var denne gamle motorsav …

… det vil sige, vi havde nu beundret samlingen af forskellige former for gamle save …

… på vej op af trappen.

Efter vi havde læst lidt om tømmerhandler Bjørne Dalh, som har grundlagt Håndværkksmusset samt læset lidt om familien Weber …

… en tømmermesterslægt i Roskilde, gik vi ind i selv museet …

… hvis samling består af flere hundrede redskaber og værktøjer fra perioden fra og med cirka år 1800 samt frem til og med cirka år 1950.

Mens skovens redskaber er udstillet i forløb med hovedtrappen og repos, er reskaberne fra de forskellige håndværksfag opstillet i det følgende rum i tidstypiske værksteds-miljøer med hver deres tilhørende redskaber, værktøjer og eventuelt halvfabrikataer.

Det hele er så videt, det har været mulig, opstillet som sådanne typiske værksteder tog sig ud i slutningen af 1800tallet samt begyndelsen af 1900tallet.

🙂

Vi startede med at besøge billedskæreren …

… som lige var blevet færdig med at fremstille dette skildt …

… bemærke lige telefonnummeret … 187. Der var ikke ret mange, som havde telefon dengang og mobiltelefonen var slet ikke opfundet.

Ved siden af billedskæreren holder træskomageren …

… til. Han har både færdige træsko såvel som færdige træskostøvler hængende på væggen.

I hjørnet holder bødkeren …

… til. Han er i færd med at fremstille tønder, der skal til et mejeri, hvor de vil blive fyldt med 50 liter smør og derefter blive sendt til England. I begyndelse af 1900tallet var bødkernes væsentligst indtægtskilde fremstillingen af smørdritler som disse …

Bødkeren har brugt indersiden af en dør …

… som opslagstavle.

🙂

Så gik vi videre hen til en afbindingsplads …

… og henover den hang der dette bunkt nøgler …

I det modsatte hjørne holder snedkeren …

… til. Han har glemt at tage sin sodavandsflaske og sin skrå …

… med sig, da han forlod sin arbejdsplads.

🙂

Tømmeren …

… var heller ikke til stede, men vi kunne se noget af det, som han er i gang med at fremstill. Før vi gik videre til karetmageren …

… som havde flere både halv- og helfærdige hjul stående …

… han havde også, som en af de få, nogle stykker værktøj …

… stående ude i lokalets midtergang …

Vi sluttede af med at besøge trædrejeren …

… hvor vi blandt andet så hans drejebænk …

🙂

Der er gratis adgang til Håndværksmusset, men da frivillige bidrag gerne modtages, lagde vi et lille beløb ned i dets sparebøsse, hvorover der hænger denne ordforklaring …

… nogle af udtrykkene kendte vi godt i forvejen og andre af dem var helt nye for os.

🙂

I samlingen findes desuden redskaber fra andre håndværksfag, som ikke er udstillet. Det drejer sig om træ-fag som møllebygger, skibstømmer, tækkemand, vandpostborer og violinbygger samt udenfor træ-fagene om fag som former, murer, skomager og smed. Endelig finders der et omfattende bibliotek med faglitteratur om forskellige former for håndværk.

Vi forlod første salen og gik ned af trappen, for enden af den fandt vi dette deport med værktøj …

… som venter på at få en plads i selve museet.

🙂

Man kan se mere om Håndværksmusset på www.roskildemuseum.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg på Håndværksmuseet og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.

Inden vi forlod Roskilde Museums særudstillingen om Roskildefreden 1658, købet jeg den bog …

… som Per Karlsson har skrevet om emnet og som er udkommet på Roskilde Museums Forlag.

Bogen koster 30,00 kroner og den indeholder alle teksterne fra de opsatte plancher samt billeder af alle de udstillede genstander.

🙂

Vi forlod Roskilde Museums Hovedudstilling og gik tværs over Sankt Ols Gade og hen til nummer 15 …

… hvor Roskilde Museums særudstilling om Roskildefreden 1658 holder til.

🙂

Den 26. februar 1658 blev der i Roskilde underskrevet en fredstraktat, der ændrede det danske kongeriges grænser. Traktaten blev kendt som Roskildefreden og den betød blandt andet at Blekinge, Halland og Skåne i Sverige samt øen Hven ude i Øresund ophørte med at være en del af det danske rige.

Fredsforhandlingerne blev indledt i Vordingborg, men som følge af den svenske hærs fortsatte fremmarch til Torslunde cirka 20 kilometer fra København blev forhandlingerne flyttet til Tåstrup præstegård. Her nåede man frem til Tåstrupforliget den 18. februar 1658.

På grund af pladsmangel i præstegården blev de endelige forhandlinger flyttet til Roskilde – givetvis til lensmandens residens i den tidligere bispegård ved siden af Domkirken. Der hvor Roskilde Palæ ( som i folkemunde bliver kaldt for Det Gule Palæ ) fra 1733 ligger i dag.

Her forhandlede man i perioden fra op med den 20. februar 1658 samt til og med den 26. februar 1658. Roskildefreden er dateret den 26. februar 1658, men den blev først underskrevet og beseglet dagen efter. Dette skete sandsynligvis i Domkirken.

Langt de fleste danskere og svenskere husker sikkert historierne fra folkeskolens undervisning om svenskernes gang over isen og den hurtige belejring af Danmark. De færreste husker dog næppe, hvad den krig i grunden handlede om samt om hvilken betydning den havde for Danmark.

Dette ændrer Roskilde Museum på ved deres særudstilling om emnet. Her giver museet de besøgende en grundig indføring i de militære og politiske kampe, som ledte op til den skæbnesvanger vinter, hvor svenskerne besatte landet og fredsaftalen for altid ændrede det danske kongerige.

Museet udstiller også nogle spændende ting fra denne periode blandt andet har man fået lov til at låne den danske udgave af den originale underskrevet Roskilde Traktatdokument, som er udstillet i en monter for sig selv.

Man får et lille indblik i soldaternes hverdag under denne krig med for eksempel en såkaldt "sort man" …

… en rustning fra cirka år 1620. Denne tunge rustnings type forsvandt i løbet af første halvdel af 1600-tallet og den blev erstattet at et noget lettere udstyr bestående af kun en hjelm, en krave samt en brystplade som disse …

… der er fra cirka år 1650. Dem har Roskilde Museum lånt af Statens Forsvarhistoriske Museum.

Man kan også se en model af Roskilde, som byen så ud i midten af 1600-tallet samt dette dørtræ …

… der efter sigende stammer fra byens daværende rådhus, som nedbrændte i 1731. Den gang lå Roskildes rådhus på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade.

Udstillingen sætter ligeledes fokus på tiden efter 1658 blandt andet ved at fortælle om de forsatte krige imellem Danmark og Sverige ( de såkaldt Skånske Krige ) og på den østdanske befolknings nye livsvilkår i de nu svenske områder i Blekinge, Halland og Skåne.

🙂

Vi forlod Roskilde Museums særudstillingen om Roskildefreden 1658, men inden vi begav os hjemad, benyttede vi os af lejligheden og tog et billede af denne hyggelige gård …

… det er lige før, man kan høre hestehovene på de toppede brosten ude på Sankt Ols Gade.

🙂

Roskilde Museums særudstillingen om Roskildefreden 1658 kan ses til og med den 5. maj 2008 og den er åben i museets normale åbningstider.

Man kan læse mere om Roskildefreden på www.roskildefreden.dk.

I forbindelse med Gustav Wieds 150 års fødselsdag i år åbnede Roskildes Museum i går en ny særudstilling, som hedder "Situationens Mester – Gustav Wied i billeder".

Denne særudstilling handler om en lidt ukendt side af Gustav Wied, som ikke kun havde ordene i sin magt, med også var en ivrig fotograf og det er den side af ham samt hans talenter, som man kan se i den nye særudstilling.

🙂

Fotografiet er et spændende medie, som rummer et særligt dobbelt tydigt udtryk. Da det er i stand til på en og samme tid både at afdække og maskere, at fiksere og levendegøre. Samtidig med dette rummer det både iscenesættelse og realisme. På denne måde har fotografiet en særlig tilknytning til den tid, hvor i det blev opfundet. Den tid som i dag bliver kaldt for victorianismen.

Victorianismen var netop en tid, der blev kendetegnete ved dobbeltheden imellem, hvad man kunne gøre offentligt og hvad man kun kunne gøre privat. Imitation og forstillelse spillede en væsentlig rolle og det var netop disse tidstegn, Gustav Wied ønskede at gøre op med. Han ville afsløre hykleriet og dobbeltmoralen i sin samtid.

Som middel valgte Gustav Wied derfor først og fremmest at skrive dramatik, noveller og romaner, hvor i han brugte komikken som et våben til at afvæbne borgerskabet. Han udstillede gerne borgerskabets latterlighed samt opstyltethed og ind imellem gengav han dette helt ud i det groteske.

Mindre kendt er det, at Gustav Wied fra 1901 og frem til sin død var en ivrig fotograf. Han tog selv eller erhvervede over 1.200 fotografier og cirka 80% af hans fotosamling befinder sig i dag på Roskilde Museum, hvoraf nogle få stykker kan ses i museets faste udstilling og en hel del lige for tiden kan ses i den omtalte særudstilling.

Gustav Wieds fotosamling rummer billeder, der forestiller dels ham sig selv samt hans familie og dels billeder fra hans rejser rundt om i Europa. Også disse egentlig private billeder brugte han til at kommentere sin samtid.

Gustav Wied eksperimenterede meget med fotografiet som udtryksmiddel. Tit klædte han sig selv samt andre ud og på den måde foregreb han det iscenesatte fotografi. Han havde blik for det skæve i de forskellige situatione og det havde han også som fotograf. For han nøjes ikke kun med at tage billeder, han klæbede billederne op på et stykke stift karton og forsynede dem med en håndskreven tekst eller titel, som skulle lede beskueren hen i en bestemt retning og dermed blev hvert billede et helt lille kunstværk, som en udstilling i sig selv og hans groteske komik blev overført på hans eget liv.

Hvilket man kan se flere rigtigt god eksempel på i særudstillingen "Situationens Mester – Gustav Wied i billeder". For eksempel finders der to nudist billeder af ham selv, hvor han solbader i sin have. De bærer henholdvis titlen "Solbad – ret" og "Solbad – vrag", hvor imod et andet billede af ham selv, som Gud har skabt ham før æblet, bærer titlen "Herren lufter sig".

Da det ikke lykkedes for os at tage et bare nogenlunde godt billede af de mange spændende udstillede fotografier, må I nøjes med et billeder af Gustav Wieds kamera …

… et såkaldt "Mars"-kamera fra år 1904, hvormed han fotograferede i begyndelsen af 1900-tallet.

De fleste opfatter nok Gustav Wied som en melankoliker, der begik selvmod, men hans fotografier viser helt tydeligt, at han også var en meget glad mand, som godt kunne lide at både lege og pjatte.

🙂

Udstillingen kan ses på Roskilde Museum til og med den 28. oktober 2008, hvor den er åben i museets normale åbningstid.

Man kan læse mere om Roskilde Museum på www.roskildemuseum.dk.

Vi nåede frem til Roskilde Museum …

… som ligger på hjørnet af Sankt Ols Gade og Sankt Ols Stræde.

Indgangen til Roskilde Museums hovedudstillinger findes i Sankt Ols gade nummer 18 …

… vi gik ind og købte vores billetter, som gælder i to dag og som foruden at give adgang til Roskilde Museums permanente udstillinger og særudstilliger også giver adgang til Brødrene Lützhøfts Købmandgård, Fjordmusset, Håndværksmusset, Lejre Museum, Slagteributikken anno 1920 samt Tadre Mølle.

Roskilde Museum er kulturhistorisk museum for Roskilde og Lejre kommuner. Museet blev grundlagt i 1929 og det er i dag en selvejende institution.

Roskilde Museums permanente udstillinger blev totalt renoverede i 1997 og de er nu opsat efter helt nye principper i samarbejde med kunstnerne Maja Lisa Engelhardt og Peter Brandes.

Udstillingerne i Roskilde Museums hovedbygning fortæller først og fremmest historien om en af landets historisk set mest betydningsfulde byer og på mange måder Danmarks første hovedstad – Roskilde – i perioden fra 990erne og frem til 1970erne.

Museets oldtidssamling fortæller dog hele Roskildesegnens forhistorie.

🙂

Vi startede med at besøge udstillingen om oldtiden …

… hvor noget af det første, som man møder, er dette skelet af en ung uroksetyr …

… der blev fundet i en mose ved Himmelev. Man mener, den stammer fra cirka år 8.000 før vores tidsregning.

De ofte tonstunge urokser var blandt stenalderjægernes mest eftertragtede byttedyr. Man ved ikke, om dyret fra Himmelev var blvet anskudt, da det druknede i den lille mose.

Næsten lige ved siden af uroksetyrs-skellet finder man denne stødtand …

… som har tilhørt en 3 til 3,5 meter høj mammut ( en form for urtids elefant ), som levede på de store istidsstepper. For imellem 40.000 og 22.000 år før vores tidsregning blev mammut-skeletter fra afdøde dyr indlejret i morænegrus og i dag finder man resterne af mummutterne – især deres tænder – under grusgravning i istidsaflejringerne.

I den periode, som vi i dag kender som den ældre stenalder ( det vil sige tiden fra cirka 9.000 til 3.800 år før vores tidsregning ) var Roskilde Fjord kun et bredt åløb i bunden af en dyb dal … cirka 30 meter under den nuværende fjords vandspejl. Dette åløb var omgivet af store bakkedrag med skov af birk samt fyr, og bjørne, elge, ulve og urokser hørte hjemme i denne urskov.

Det var dette landskab, som mødte de første mennesker, da de for næsten 10.000 år siden slog sig ned i området for at fiske, jage og leve.

Omkring år 4.000 før vores tidsregning var havniveauet i Roskilde Fjord stedet til cirka 5 meter over det nuværende og eg samt lind dominerede den tætte skov. Bopladserne lå langs med fjorden, hvor de var udgangspunkter for fødeindsamling både til lands og til vands.

Ved arkæologiske udgravninger i området har man fundet adskillige flitredskabe og våben, som for eksempel denne …

Flinten blev dannet i urhavet for mere end 50 milioner år siden og gennem store dele af oldtiden og især i stenalderen blev både redskaber og våben fremstillet af flint.

I yngre stenalder ( det vil sige i perioden fra cirka 3.800 til 1.800 år før vores tidsregning ) udvikledes flint-teknologien. Økserne blev slebet og milimeter tynde dolkklinger blev fremstillet gennem en forfinet huggeteknik.

Udstillingen rummer også disse syv ansigter …

… der fortæller sagnet om Beowulf. Det er Knud Ellitsgaard-Rasmussen, som har fremstillet dem i søvl med pletvis forgyldninger.

De er alle som en formet som vedhæng og det er tanken, at de i givet fald skal bæres om halsen i en svær sølvlænke.

Udstillinger fortæller også om stormandsmiljøet i Lejre …

… som man jo mener var hovedsæde for Danmarks første konger.

🙂

Fra oltiden til bispernes middelalderby …

… hvor en af de ting, som jeg lagde meget mærke til, er "Margrete den 1.s kjole" …

… der er skabt af den islanske kunster Magnus Palsson til performancen "Margrethefjorden".

🙂

Fra nyere tid er det blandt meget andet landbrugsredskaber …

… og Roskilde-skabet …

… da det i 1800tallet blev almindeligt, at købstæderne fik deres egne møbelsnedkere, fremstilledes der i Roskilde en karakteristisk type skabe, som eftertiden har benævnt Roskilde-skabene. De var fremstillet af åremalet fyrretræ og var en folkeudgave af de meget dyrere mahognimøbler. Der blev produceret mange af disse skabe og de blev slogt i et stort område.

Man kan også se andre former for møbler samt arbejdsvogne …

… og der er en hel lille udstilling om fiskerlejret Sankt Jørgensbjerg …

Det er også i afdelingen om den nyere tid, man finder denne cykel …

… en såkaldt velocipede fra cirka 1865.

🙂

Vi tog elevatoren op til næste etage og det først, som mødte os, er ikke specielt gammelt …

… i entreen har man brugt et lille hjørne til at fortælle om det kommenede Rock Museum, som kommer til at ligge i den nye bydel Musicon bag Køgevej her i Roskilde.

🙂

I denne afdeling af Roskilde Museum har man valgt at beholde den oprindeligt etageadskllelse …

… som man har fjernet i rummet, som huser middelalderudstillingen.

I afdelingen om Roskilde i 1800- og 1900 tallet kan man blandet se denne brandsprøjte …

… fra cirka 1860, den har været brugt i Viby-Gadstrup sogne.

Rådhusets kiste …

… fra cirka 1800. Hvori man opbevarede byens penge samt øvrige værdipapirer.

Disse to ørne …

… der indtil 1986 har siddet som udsmykning på ejendommen O. H. Schmeltzs efterfølgere på Stændertorvet.

En typisk skolstue …

… anno cirka 1900.

I loftet hænger en del fine gamle butiks- og håndværksmester-skildte …

Et kig fra den øverste etage …

… hvor der bestemt heller ikke er særligt højt til loftet …

… endnu et af den mange flotte gamle skildte …

… som hænger i loftet.

Denne del af Roskilde Museum holder til huse i det såkaldte Sukkerhuset, der blev opført i 1764. Året inden havde kommerceråd J. J. Holst fået kongeligt privilegium på at oprette et sukkerraffinaderi her i Roskilde.

Sukkerraffinaderiets levetid blev desværre kort, for allerede i 1779 indstilles produktionen og bygningen har siden været anvendt både som pakhus, brandstation og så nu museum.

Den lave loftshøjde …

… i disse rum skyldes, at tørringen af sukker krævede meget gulvplads, som man opnåede ved at indskyde en ekstra etage i denne del af bygningen.

🙂

Gustav Wied har fået sit eget lille hjørne og i det kan man blandt meget andet se en rekonstruktion af hans cykel …

I 1893 tog Mikale Pedersen, der stammede fra Marbjerg øst for Roskilde, patent på en helt speciel cykel, som snart blev kendt som en Dursley-Pedersen cykel.

Produktion foregik i Dursley i England, hvor den blev en stor succes, men i Danmark havde den dog ingen interesse.

Udgangspunktet for den nye cykel var sadlen, som er en slags hængekøjesadel, der er ophængt i et helt nyt stel.

I flere generationer var cykel helt glemt, men i 1978 blev produktionen genoptaget af Jesper Sølling, som i begyndelsen holdt til på Christiania, hvorfor cyklen også bliver kendt som Christiania-cyklen.

De udstillede genstande i denne monter …

… stammer alle som en fra Gustav Wieds hjem på Kastellet på Byvolden her i Roskilde. Han var en stor ynder af rariteter, som han ofte hjembragte fra sine mange rejser rundt i udlandet eller som han havde fået foræret af sine venner.

🙂

Vi gik på op loftet, hvor man blandt andet finder Roskilde Museums store samling af Hedebobroderier. De var dog ikke lige sådanne til at få et godt billede af, da vi ikke ville bruge blitz, da det vil være med til at ødelægge de meget smukke gamle tekstiler, så derfor må I nøjes med et billed af en gammel rok …

… samt andre redskaber, som man har brugt til fremstillingen af hør og uld.

Det er også heroppe man finder Roskilde Museums store samling af gammelt legetøj …

… gamle sparegrise …

… glas, porcelæn samt egnsdragter …

🙂

Vi gik ned af trappen, til vi nåede til stue etagen, hvor vi så den sidste del af de faste udstillinger, som handler om Roskilde igennem det sidste århundrede. Her kan man blandt andet se et typisk køkken …

… anno cirka 1900 samt flere moderne ting som kameraer, radioer, en regnemaskine, en rejsegramofon, en skrivemaskine og en telefon …

… alt sammen noget, som har været i brug indtil få nogle få år tids siden.

Maglekile Maskinfabrik har fået et helt lille rum for sig selv, hvor man blandt andet kan se disse dele …

… af en af de første eksemplarer af den kontinuerlige mælkecentrifuge, som blev opfundet i 1878, og som blev produceret på Maglekilde Maskinfabrik her i Roskilde.

🙂

Man kan læse mere om Roskilde Museum på www.roskildemuseum.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg på Roskilde Museum og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.