Arkiver

I gang igen


Hverdagen.

Det er efterhåndens ved at være en hel del gange i løbet af mit liv, jeg er startet op med at løbe og hver gang jeg er lige ved at nærme mig mit første delmål eller lige efter jeg har passeret mit første delmål, så sker der et eller andet, som gør, at jeg bliver tvunget til at holde en kortere eller længere helt ufrivillig pause, der så igen bevirker, at jeg bliver nødt til at starte mere eller minder helt forfra med mit løberi.

🙁

I 2006 var jeg lige nået op på mit første delmål: 30 minutters løb uden pause, da jeg vrikkede om på den ene fod og dermed beskadige min ene ankel så meget, at jeg ikke kom mere ud at løbe det år.

I 2007 var jeg ikke kun nået mit første delmål, jeg var også i fuld gang med at nå det næste delmål: 45 minutters løb uden pause, da jeg kørte fuldstændigt ned både fysiks og psykisk på grund af overanstrengelse samt stress, at der kom til at gå lidt over et helt års tid, før jeg næste gang var i stand til at prøve med lidt løberi.

I år var jeg nået sådant cirka en tredjedel fra mit første delmål, da jeg faldt og dermed erhvervede jeg mig endnu et lille hold løbeskader. Selv om det var min højre hånd, der var mest medtaget efter dette lille stunt, så havde det også gjort et eller andet ved mit venstre knæ, så det forsatte med at være ømt, hver gang jeg brugte det også længe efter både hunafskrabingen, hævelsen på grund af slaget samt de mange "kønne" farver var på retur.

I dag har jeg så genoptaget mit løberi og selv om jeg nu har været nødt til at hoppe to uger tilbage i mit løbeprogram for hver uge jeg har holdt pause, og jeg derfor kun kom ud at løbe i søllet tolv minutter ( altså kun cirka 1,7 kilometer ), så følelse det nu helt skønt at være i stand til at løbe igen.

🙂