Arkiver

En inaktiv dag


Hverdagen.

Egentlig havde jeg masser af ideer samt mindst lige så mange planer om, hvad og hvor meget jeg skulle nå i løbet af i dag, men det er desværre bare lige som ikke rigtigt er blevet til noget med hverken ideerne eller planerne. For igen i dag har jeg været meget træt som helt ind til skellet træt og jeg har været så træt, at jeg lige frem følte mig dårlig på grund af træthed. Dertil kommer, at jeg også har hygget mig med lidt små migræne igen i dag.

🙁

Det endte med, at jeg ændrede på min aftale med både Anne og min veninde i Rønnebærparken, sådant at Anne og jeg kørte ud til min veninde i Rønnebærarken, så jeg kunne aflevere hendes pakkekalender, hende julegave samt hendes fødselsdagsgave til hende, så hun ikke i løbet af eftermiddagen skulle rundt om mig for at hente dem.

Derefter kørte Anne og jeg ud til Shurgard, hvor jeg blandt andet hentede min Skats fødselsdagsgaver samt hans pakkekalender. Det viste sig, at Anne kun havde nået at fremstille en adventgave til mig, men jeg føler mig bestem ikke snydt af den grund. For det første er der ingen form for forventninger om, at Anne skal give mig en adventkalder hvert år, og for det andet havde hun rent faktisk fremstille denne spændende pakkekalder …

2009/11/27/101.jpg

… til mig. Det vil så sige, at jeg har en adventkalender fra Fakse, en pakkekalender fra Jyderup samt en pakkekalder fra Store Valby. Jamen altså, det er jo næsten lige til at blive helt stresset over alene ved tanke om, at jeg skal pakke to eller tre små gaver op hver dag.

😉

Da Anne var kørt, tømte jeg lige vaskemaskinen, hvorefter jeg fik hængt det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet samt strøget det af det, der bliver pænest, hvis det bliver strøget, imens det er vådt. Derefter smurte jeg min frokost, som jeg spiste, imens jeg læste samt besvarede et par e-mail og så gik jeg ellers i seng.

Jeg nåede at få næsten to timers søvn, hvilket var nok til, at jeg kunne tage mig sammen til at rydde op i vores køleskab, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, plus stryge det nyvaskede tøj, så det lige kunne blive hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer. Før jeg gik tilbage til min seng. Det lykkedes for mig at falde i søvn lige med det sammen og jeg vågnede først, da min Skat kom hjem fra arbejdet med efterfølgende træning.

Nu vil jeg sætte mig ind i vores sofa og så vil jeg hækle lidt på det igangværende projekt lige indtil jeg skal i gang med at dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi spiser vores aftensmad.