… at min Skat og jeg i mandags fejrede, at det nu er sytten år siden, vi endeligt langt om længe kunne komme til at flytte sammen.

Min Skat og jeg havde godt nok haft lyst til at flytte samme sådant for alvor længe før, men min far var syg og derfor hjalp samt passede Poul og jeg ham stort set i døgndrift i de sidste par tre år af hans liv, hvilket jeg så gjorde ved siden af mit langt over fuldtidsjob, så for mit vedkommen var der simpelthen bare ikke hverken energi eller tid til at så meget som bare at tænke på en flytning i hele den periode.

Med hensyn til at min Skat og jeg nu har boet sammen i sytten år i vores lejlighed her i Roskilde var min første tanke, at så er det altså også alt for dårligt, at vi endnu ikke er blevet helt færdige med istandsættelsen af arbejdsværelset, køkkenet samt soveværelset.

Det er altså også for dårligt, at vi endnu ikke er kommet i gang med istandsættelsen af badeværelset, entreen samt stuen og især badeværelset komme til at koste kassen, så vi skal lige havde sparet penge nok sammen til det, før vi kan gå i gang med det, samt at vi stadigvæk ikke er blevet færdige med at pakke de sidste flyttekasser, klodskasser, plastikposer med mere ud, men så var det, at jeg gav mig selv lov til at huske på, hvad min Skat og jeg også har måtte klare samt vi også lige har haft skulle tages os af i løbet af disse sytten års tid, der nu er nået at gå, siden vi flyttede sammen.

I hele perioden har min Skat været mere eller mindre overophængt med arbejdsopgaver med meget korte deadlines, og i flere lange perioder har hans arbejdsuge heddet mandag, tirsdag, onsdag, torsdag samt fredag fra 6:00 til 18:00 og lørdag samt søndag fra 8:00 til 16:00 eller han har nøjes med at være på arbejdet i de normale otte til ti timer dagligt og så har han ellers arbejdet hjemmefra hver aften samt det meste af weekenderne.

For mit eget vedkommen har jeg dels haft nogle forskellige former for vikariater samt et enkelt fast job. Min arbejdsuge i det længerevarende vikariat, der varede i næsten halvandet års tid, hed mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 7:45 til 16:45 samt fredag fra 7:45 til 16:15 og i det faste job hed den det sidste halvanden års tid mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 6:00 til 14:00 eller 15:00 samt to til tre timers hjemmearbejde hver aften og 15 til 25 timers hjemmearbejde i løbet af hver weekend. Så måske er det alligevel ikke så underligt, at jeg til sidste kørte helt ned på grund af det job ?

Hvis man så lægger den tid, der også hver dag blev brugt på at komme til samt fra arbejdspladsen oven i det ugentlige antal arbejdstimer, hvor meget reelt fritid var der så i grunden tilbage til at nå nogle af de overfor nævnte ting, når vi lige havde klaret alle de mange daglige opgaver så som at gøre rent, handle ind, tilberede mad samt aflive den medfølgende opvask samt vaskningen og strygningen af tøj ?

Dertil kommer så, at vi til at starte med passede min Skats farmor hjemme i hendes eget hus, ligesom vi også passede hendes hus samt have. Senere hjalp vi hende med at flytte ind i en plejebolig og vi besøgte hende stort set dagligt samtidigt med vi stadigvæk passede hendes hus samt have i næsten halvandet år, før det så endelige langt om længe blev solgt. Min Skats farmor fik så godt nok fred den 27. april 2009, men så skulle vi lige tage os af tømningen af hendes plejebolig sammen med alle de dertil medfølgende opgaver.

Dertil kommer så også alle de mange timer, vi har brugt på at hjælpe Poul både før og efter Sweetheart angreb ham, blandt andet boede han jo hos os i ti uger i løbet af foråret 2015, i efterår 2016 brugte vi jo mange timer på at hjælpe ham med at delvis tømme hans lejlighed, så håndværkerne kunne komme til i forbindelse med en større renovering af alle former for rørføring i forbindelse med kloakering, vand og varme samt installering af helt nyt badeværelse og thekøkken i hans lejlighed.

Derefter skete der det glædelige, at Poul fik tilbudt samt fik en ny lejlighed, hvilket betød, at vi brugte det meste af december måned 2016 samt det meste af januar måned 2017 på at klargøre lejligheden samt flytte for Poul.

Dertil kommer så også alle de mange timer jeg i løbet af 2018 brugte på at støtte op omkring Poul i forbindelse med hans operation og alle de efterfølgende besøg hos tandlægen og på Rigshospitalet samt alle turene til Gentofte Sygehus, Herlev Sygehus og Hillerød Sygehus i forbindelse med problemerne med hans hals, og da vi så troede, at nu kommer der endelig langt om længe lidt ro på der, så døde han og vi skulle i gang med at tømme hans lejlighed, kælderrum samt lejet rum hos Shurgard, som om sorgen over tabet af ham ikke havde været langt mere end nok at skulle forholde sig til.

Dertil skal jo så også lægges, at både min Skat og jeg har haft diverse helbredsmæssige problemer at sloges med. For eksempel “hyggede” min Skat sig i næsten fem måneders tid med en forstuvet ankel samt de medfølgende eftervirkningen, bagefter fik han problemer med sit højre håndled og det i den nederst del af hans ryg døjende han med i næsten et halvt års tid.

I 2016 fik han problemer med sin højre skulder og så var der også lige det med hans lilletå samt højre fod.

I efteråret 2017 fik min Skat så igen glæde af en gammel skade i højre lysk, der lige for tiden igen driller ham, og så var der lige maveinfektionen, han fik kort før jul samme år, den er han stadigvæk ikke kommet helt ovenpå igen. Dertil kommer så, at min Skat både var syg før julen 2018 og igen i starten af februar måned 2019 samt at han fra november måned 2019 til juni måned 2020 var på en kombineret orme- samt svampekur, da han dels blev angrebet af ringorm samt redede sig en svampeinfektion i begge sider af lysken.

Selv har jeg blandt andet “hygget” mig med eftervirkningerne efter jeg kørte helt ned i efteråret 2007, en virus på balancenerven, min svage højre ankel og en ømme højre hæl eftervirkningen af operationen i 2013, bruddet i min højre hånd samt mit forstuvet højre håndled og højre tommelfinger samt højre lillefinger.

Så var det, at jeg sådant lige pludseligt sad med en følelse af, hvor er vi i grunden nået langt med vores lejlighed både med hensyn til istandsættelsen af den samt med at komme på plads i den efter vi er flytte sammen, og især når man sådant tænker på, hvor meget eller rettere hvor lidt tid vi i virkeligheden har haft til vores rådighed til at udfører alle opgaverne.

Det kan meget vel være, at alle andre par var nået meget længere med deres lejlighed både med hensyn til istandsættelsen af den samt med at komme på plads i den efter flytingen på syttenår, men var de nu i virkeligheden rent faktisk også det, hvis de havde haft nøjagtigt den sammen mængde arbejdsopgaver både lønnet såvel som ulønnet, som dem vi har haft, og de lige som os ikke havde fået nogen som helst former for hjælp til noget som helst ?