Helt præcist hvad, der skete, ved jeg ikke, for jeg stod i opgangen foran Pouls hoveddør og jeg kunne kun høre, at det foregik et eller andet vildt samt meget voldsom i hans entre, så dette indlægs to næste afsnit indeholder det, Poul efterfølgende fortalte mig …

Da jeg ringede på Pouls dørklokke, sad han og Sweetheart i stolen foran det ene vindue, hvor de havde siddet i den sidste lille halve times tid, imens Sweetheart spindende puttede sig i Pouls skød og Poul kælede med ham, da de så hørte dørklokken, løb Sweetheart ud til hoveddøren, hvor han ventede på, at Poul skulle tage ham op på sin ene skuldre, så han kunne sidde der, imens Poul lukkede mig ind, altså lige præcist sådan som de altid plejer at gøre, men sådant kom det desværre ikke til at gå i dag.

For i lige præcist det splitsekund Poul rækte ud efter Sweetheart, hoppede han op og bid sig fast i Pouls højre håndled, hvorefter han med sine fire potters sammenlagt tyve klør flåede Pouls højre underarm, håndled, hånd samt fingere til blods, så hele Pouls lille entre var smurt ind i blod, da han endeligt kunne lukke mig ind.

Da jeg kom ind i Pouls entre, var Sweetheart gået ind i stuen og Poul sad på badeværelsets gulv, hvor han prøvede på at stoppe blødningen fra alle sårene ved at pakke dem ind i toiletpapir, hvilket så ud til at være en umulig opgave, og jeg ville med det samme ringe efter en ambulance, hvilket Poul forhindrede mig i at gøre, da han mente, at vi godt kunne stoppe blødningerne selv, hvis han holdt sin højre hånd højt og jeg holdt sårene sammen med toiletpapir for ham.

Efter cirka et kvarters tid bad Poul mig om at ringe på hans nabos dørklokke, da hun er sygeplejerske og hun måske kunne forbinde hans sår, desværre var hun ikke hjemme og hendes bror kan ikke førstehjælp, men han havde dog noget, vi kunne rense sårene med, hvilket han gav mig. Da Poul på dette tidspunkt allerede var blødt igennem et meget tykt lag toiletpapir svarede til, hvad der normalt er på to ruller af slagsen, så gik han endeligt langt om længe med til at jeg ringede til alarmcentralen.

Her fik jeg fat på en mand, der stillede mig over til en kvinde, der meddelte mig, at der ikke var nogen grund til at sende en ambulance på grund af et par kattebid samt kras, da den slags altid bløder meget, så hun ville sende en taxa.

Da den omtalte taxa ikke var dukket op efter cirka tyve minutter tid, ringende jeg igen til alarmcentralen, hvor jeg fik at vide, at den sag var ude af deres hænder, hvorefter jeg blev stillet videre til en mand, der kun kunne fortælle mig, at taxaen nok skulle komme, men at det jo ikke var en hastesag, da der kun var tale om et kattebid, så det kunne nok tage fra nogle minutter til en time mere, før den kom.

På dette tidspunkt havde jeg fået en jakke smidt rundt om Pouls skuldre samt fået han ud i opgangen, hvor vi talte med hans nabo, der ikke kunne forstod, hvorfor der ikke kunne sendes en ambulance, da han syntes, det så slemt ud, da Poul på det tidspunkt var blødt igennem alt det papir, der havde været på to ruller toiletpar, samt de to kokkeviskestykker, naboen havde pakket rundt om Pouls højre underarm, imens jeg for anden gang talte med alarmcentralen.

Derefter ringede jeg til min Skat, der til al held arbejder cirka fem kilometer fra det sted, Poul bor, og han kørte omgående fra sit arbejder, hvorefter han hentede Poul og mig samt kørte os til skadestuen på Herlev Sygehus, hvor Poul blev anbragt på en stol i venteværelset.

Her sad vi så i lidt over en times tid, før en sygeplejerske kom for at tilse Pouls skader samt rense og forbinde dem, hun anså dem dog for at væres så slemme, at der skulle en læge indover, så derfor gik der yderligere en times tid, før Pouls skader blev renset af en sygeplejerske samt yderligere en halv times tid, før en læge fik tid til at se på dem, men så blev han også indlagt lige med det samme, da hun bedømte dem til at være meget dybe og han for at forebygge diverse former for betændelse samt infektioner i sårene skal havde tre forskellige slags antibiotika via drop tre gange i døgnet de næste fem døgns tid.

Efter Poul var blevet indlag, skulle han havde taget blodprøver, da man skulle tjekke hans lever- samt nyrefunktion for at finde ud af, om han kan tåle at få antibiotika, og der skulle tages røntgenbilleder af hans lunger, det var via dem, jeg fik min mistanke bekræftet, da lægen fandt ud af, at han har en såkaldt kold lungebetændelse samt begyndende KOL. Dertil kommer, at hans rygsøjle er sunket cirka 12 centimeter, hvilket gør, at hans lunger er klemte og det er derfor, han har meget svært ved at få luft samt meget hurtigt taber pusten.

Min Skat blev sammen med Poul og mig lige indtil, Poul blev kaldt ind til den sygeplejerske, der rensede hans sår, derefter kørte min Skat tilbage til sit arbejde, hvor han fik klaret resten af dagens opgaver, før han kørte tilbage til os og vi blev efterfølgende hos Poul lige indtil, han var kommet op på den tresengsstue, hvor han skal være, imens han er indlagt.

Det har været en meget lang samt anstrengende dag, for Sweetheart angreb Poul ved cirka 11:00 tiden, klokken var lidt i 12:30, da vi ankom til skadestuen, klokken var lidt over 19:30, før Poul kom op på den afdeling, hvor han skal ligge, imens han er indlagt, og klokken var cirka 21:45, da min Skat og jeg kørte fra Herlev Sygehus.