Dagsarkiv: lørdag, 13. marts 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets elve lørdag samt dermed også den nittende fridag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:15 tiden tog os sammen til at køre til Svoger- slev, hvor vi handlede ind hos Svogerslev Bageri, Meny, og Netto. På hjemvejen handlende vi ind hos Lidl på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, startede vi med at aflevere alle de varer, vi havde købt med for vores under-underboer, før vi hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at vi har nået at høre “Fonk ! Det er lørdag“, min Skat har blandt andet nået at løbe seks kilometer, komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og sætte samt så og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, blive færdig med den igangværende bog, snitte seks peberfrugter, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka en times tid og med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 72. samt både forårets og marts måneds trettende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Snitte, snitte, snitte …


Hverdagen, Mad.

I dag solgte Netto på Brønsager tre peberfrugter for 12,00 kroner, så derfor købte vi to hold altså seks af dem …

2021/03/13/0401.jpg

… der blev vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter frostpose …

2021/03/13/0402.jpg

… derefter blev de puttet i fryseren, så de næste seks gange vi skal bruge en fintsnittet peberfrugt til en gryde-, pande- eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de seks poser med fintsnittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Kimberley Freemans roman “Breve fra fortiden” …

2021/03/13/0301.jpg

… jeg har lånt af Wivi, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på syv kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fire grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores område af Roskilde, prøver min elskede Skat, hvor langt han kan løbe, før han igen får ondt i sin højre lyske.