Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets trettende søndag samt dermed også den anden samt niende sidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at se dagens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det, min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver, få fortaget en PCR-tekst samt handle ind hos Rema 1000 på Køgevej og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfulde altså 14 stykker tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad, frokost samt forkælelse.

Imens min Skat tilberedte sin aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.