Dagsarkiv: mandag, 15. marts 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets elvte mandag samt dermed også den 51. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han otte kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge tre maskinfulde altså 121 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg blandt andet købte syv forskellige blomsternisser og en sukkulent, putte alle de nyindkdøbte varer helt rigtigt på plads, putte metal i den relevante container, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, hvor jeg blandt andet købte fire foldekasser, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte pap i den relevante container, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, hvor jeg blandt andet købte fire kyllinger og fire håndklæder, aflevere de varer, jeg havde købt for vores under-underboer, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka ti minutters tid og med Wivi i cirka en halv times tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/03/15/1001.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket svinekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2021/03/15/0901.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på otte kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, prøver min elskede Skat, hvor langt han kan løbe, før han igen får ondt i sin højre lyske.

Lidt nyt til hjemmet – Del 2


Hverdagen, Sold.

Da jeg handlede ind hos Rema 1000 på Køgevej, lod jeg mig også friste til at købe to pakker med to grågrønne frottehåndklæder med hvidt mønster …

2021/03/15/0701.jpg

… der måler 100,00 x 50,00 centimeter samt var sat ned fra 59,00 kroner per pakke til 30,00 kroner per pakke, hvilket vil sige 15,00 kroner per håndklæde.

Lidt nyt til hjemmet


Hverdagen, Sold.

Da jeg handlede ind hos Fakta i Østervangs Centret, lod jeg mig friste til at købe denne klare grønne plastik foldekasse med låg …

2021/03/15/0501.jpg

… der måler 30,00 x 22,00 x 14,50 centimeter samt kostede 30,00 kroner, og tre klare grønne plastik foldekasser med låg, hvoraf den ene kan ses her …

2021/03/15/0502.jpg

… der måler 21,00 x 15,00 x 10,00 centimeter samt kostede 20,00 kroner per styk.