Arkiver

Næsten hverdag igen …


Hverdagen.

Solen …

2008/07/28/001.jpg

.. er ved at stå op, min Skat er på vej til sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt morgenthe. Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen, for det er kun min Skat, som skal tilbage til jobbet i dag, da jeg stadigvæk er fuldtidshjemmegående for egen regning og det vil jeg som minimum være de næste seks til syv ugers tid.

Nu er det bestemt ikke min mening, at jeg skal bruge de næste seks til syv ugers tid af mit liv på at sidde på min dertil indrettede, imens jeg bare glor lige ud i luften. Dertil er jeg et alt for aktivt menneske. Derimod har jeg sat "løse" planer, som lyder som følgende: at disse uger skal bruges på at få aflivet så mange som over hovedet taget muligt af min mange små samt store hængepartier og det skal ikke kun være dem, som jeg vil kalde for pligter, men der imod nok mest af alt dem, som jeg vil kalde for fornøjelser.

Jeg har da også allerede planlagt, hvad jeg gerne skal / vil nå i løbet af i dag, men før jeg går i gang med det, vil jeg lige have lov til at se tilbage på vores nu afsluttet sommerferie.

Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores fire uger lange sommerferie, lige så hurtigt er den desværre gået.

🙁

Den eneste formildne omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der "kun" er fem dage til, det igen er weekend og at vi måske få mulighed for at holde nogle få fridage i løbet af efteråret. For der er godt nok lang tid til vores juleferie begynder.

Det har virkeligt været en rigtigt god sommerferie, som vi har haft i år. Vi har selvfølgelig nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en hel del tøj samt besøge Farmor, men vi har også nået at få en hel masse forskelligt på opleveren, da vi blandt har været otte dage i Jylland, samt at bruge masser af tid på "bare" at være kærester.

Jeg har virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og aften i løbet af de sidste fire ugers tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligger og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at "Jeg elsker dig min Skat !".

Det er jo desværre den slags små ting, som man i den travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, som er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

🙂

Nu har jeg lige fået en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet sikkert frem til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange opgaver. Så må jeg vel også hellere se at komme i gang med nogle af de opgaver, som jeg både skal og vil nå i løbet af i dag.