Oppe fra den danske billedkunstner Svend Wiig Hansens skulptur "Mennesket Ved Havet" er der den flotteste udsigt til Esbjergs havn …

… samt til Vadehavet …

Vadehavet er et helt unikt naturområde, der er enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt et af verdens 10 vigtigste vådomåder og har i Danmark status som et vildt- og naturreservat samt forhåbentligt også meget snart som nationalpark. Det er et stort samt berigende natur- og kulturområde fyldt med oplevelser.

Vadehavet sprudler af liv i luften, på vadens overflade og ikke mindst i vaderne. Om foråret og efteråret spiser mellem 10 og 12 millioner trækfugle sig mætte her. På hver eneste kvadratmeter vade lever der op til 100.000 muslinger, orme, rejer og snegle.

Vadehavet utilgængelighed for mennesker gør det til et helt ideelt levested for sæler, og her trives både den spættede sæl samt gråsælen. Området fungerer deslige som opvækstområde for mange forskellige fiskearter, hvilket vi lærte meget mere om under vores forsatte besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

I dette smukke strandlandskab finder man desværre også minder fra Anden Verdens Krig i form af en forlængst forladt og nedlagt tysk bunker …

… dem er der en hel del af i det jyske og især langs med den jyske vestkyst. Vi var jo blandt andet forbi en ved Skulpturparken ved Kunstcentret Silkeborg Bad i søndags, lige som vi besøgte en af slagsen under vores forsættelse af besøget på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Disse bunker indgik som et led i Atlant-volden, som var et tyske kystbefæstningsanlæg, der lå fra Sydfrakrig til Norge, og som skulle være et værn mod de allierets invasion.

Esbjerg var et af de mest svært befæstede punkter på den jyske vestkyst og for at kunne forsvare havnen mod et eventuelt allieret angreb opførte den tyske besættesmagt hundredevis af bunkere omkring indsejingen til Esbjerg.

Vi fandt en lille trampesti …

… der førte os tilbage til vejen og det lysregulerende kryds, så vi atter kunne komme over til Fiskeri- og Søfartsmuseet, men før vi nåede så langt, skulle vi lige nyde samt fotografere synet af skulpturen "Mennesket Ved Havet" …

… fra endnu en vinkel samt de smukke vilde roser …

… der stod langs med udmundingen af stien.

Havde vi haft mere tid, og havde det ikke blæst så meget eller jeg havde været noget bedre polstret, så jeg ikke kommer til at fryse så let, som det nu en gang er tilfældet, ville det havde været skønt med en god lang gåtur langs med Vadehavet. Især fordi vejret var så klart samt smukt og dermed ville have været gode muligheder for at få taget nogle virkelige gode billeder, men den oplevelse må vi så have til gode til næste gang, vi kommer til disse bredegrader.

🙂

Peter har også skrevet om vores korte gåtur langs med Vadehavet og man kan se de billeder, som han har taget under gåturen, her.