Så har vi allerede nået at bruge de første tre dage af vores sommerferie. Jeg er virkelig glad for, at vi i år forkæler os selv med hele fire ugers sammenhængende sommerferie. Sidste år holdt vi godt nok også fire ugers sommerferie, men de var fordelt på to uger i slutningen af juni måned samt to uger i midten af august måned.
Solen har skinnet det meste af dagen og vi har fået en på opleveren, da vi har besøgt Tadre Mølle, som både er en vandmøllegård samt et naturcenter, i Hvalsø, hvor vi brugte det meste af dagen. Der skal nok på et eller andet tidspunkt komme et indlæg om den tur. På vej hjem der udefra, kørte vi rundt om Farmor for at besøge hende og derefter kørte vi ud til Netto i Svogerslev for at handle ind.
Nu er vi så lige blevet færdige med at spise vores aftensmad og med at rydde til side, vaske op, tørre af, stille på plads, følge skraldespanden ned samt vande potteplanterne ude på altanen.
Vores solsikker er godt nok blevet store …
… og de har alle otte fået en stor …
… samt flere små blomsterknopper …
Vi er meget spændte på, hvor flotte de bliver, når de springer ud.
🙂
Endnu er der ikke kommet hverken blomster eller frugter på vores tomatplanter, men vore peberplante har allerede fået en hel del blomster og de først små frugter …
… er begyndt at titte frem hist og her …
Det bliver spændende at se, hvor store de kan blive og det er endnu mere spændende med hensyn til, hvornår vi kan komme til at spise peberfrugter af egen avl.
🙂