Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at min Skat havde været hjemme og vende. For dels havde han taget de to poser med hans træningstøj og dels havde han taget frokost.

Det er underligt, at min Skat og jeg slet ikke når at se hinanden sådant lige midt på eftermiddagen i dag, som vi jo ellers normalt når det om manddagene. Fordi han lige når at få nogle ganske få minutter herhjemme, fra han er kommet hjem fra arbejdet og til han skal køre til træning, men så er savnet og dermed glæde ved at se ham jo så bare så meget større, når han endelig kommer hjem fra træning.

Efter jeg havde lagt kastanierne ned i en lille glasskål samt fotoalbumet, som jeg havde haft med ind til Mona, på plads, gik jeg i gang med at stryge resten af det nyvaskede tøj og selv om det så kun er blevet til to maskinefulde i dag, så er det da trods alt alligevel blevet til 56 stykker tøj, som er blevet vasket, strøget samt puttet på plads i diverse skabe og skuffer.

Jeg gik i gang med at vande alle vores planter altså både dem ude på altanen samt dem inde i lejligheden og derefter nåede jeg at ringe til Poul, så vi lige kunne snakke sammen i nogle få minutter, før jeg sætte mig og hækle lidt mere på det igangværende projekt indtil min Skat kom hjem.

Da han så endeligt langt om længe kom hjem til mig, fik jeg lige puttet hans brugte træningstøj i vaskemaskinen, før jeg gik i gang med at snitte den gule peberfrugt samt de solmodne tomater, der skal bruges til vores aftensmad, og så gik jeg i gang med at dække spisebordet. Bagefter nåede jeg lige at opleve, nyde og især fotografer aftens solnedgang over Køgevej klokken cirka 19:20 …

… klokken cirka 19:25 …

… samt klokken cirka 19:30 …

… fra vores altan, imens min Skat tilberedte hans bidrag til vores aftensmad, som lige er blevet færdig, og derfor vil jeg slutte mit bloggeri for denne gang, for man skal aldrig nogen siden lade mad og da slet ikke varm mad vente på sig.