Arkiver

Årets 13. ups !


Hverdagen, Ænder.

Wivi og jeg startede med at køre ud til Stof & Stil, hvor vi begge to fik købt det, som vi hver især havde sat os for, at vi ville købe derude i dag. Vi kom dog også lige begge to til at putte lidt mere ned i vores indkøbskurv end der rent faktisk stod på vores respektive huskeseddel.

For mit vedkommende endte det med, at jeg fik købt alt dette …

2009/09/11/201.jpg

… hvor af halvdelen som allerede nævnt var planlagt hjemmefra. Alt i alt kom jeg til at solde for 216,13 kroner, hvilket ved egentligt ikke er så meget, når man tager i betrækning, hvor meget jeg rent faktisk fik for pengene.

Det jeg havde skrevet på min huskeseddel er følgende …

1,50 meter orange psykisk ustabilt ( læs: nervøs ) velour … 23,92 kroner,
3 sorte symærker, der er formet som en edderkop … 14,85 kroner,
1 hvid moteringspude, der måler 25 x 25 centimeter … 12,95 kroner,
1 stykke 50 centimeter langt sort selvklæbende flexbånd ( læs: amerikansk lynlås ) … 9,95 kroner samt
1 gul 20 centimeter lang lynlås … 8,95 kroner.

Det jeg ikke havde skrevet på min huskeseddel, men som jeg alligevel kom til at købe er følgende …

2 poser med 10 små svampeformede plastik knapper … 19,90 kroner,
2 meter lysegult bomuld stof med forskellige grønne blade … 35,94 kroner samt
3 meter af dette herlige lyseblå bomuld stof med små gule ællinger …

2009/09/11/202.jpg

… der koster 29,95 kroner per meter. Jeg har godt nok to gange før købt et tilsvarende stykke af det, men jeg har efterhåndens fået så mange ideer med hensyn til, hvad jeg vil bruge det stof til, at jeg gerne ville have et stykke mere, imens jeg stadigvæk havde muligheden for at købe det.