Arkiver

Hvad blev der i grund af denne torsdag ?


Hverdagen.

Skal jeg være 100% ærligt, så ved jeg det faktisk ikke. Jeg ved kun, at det ene øjeblik var min Skat lige kørt hjemmefra – godt nok noget senere end han normalt plejer at gøre det på hverdagene, og det næsten øjeblik er det lige før, det er "gå i seng tid".

Jeg nåede at tale i mobiltelefon med Anne i den lille times tid, det tager hende at køre fra hendes hjem til hendes arbejdsplads. Jeg nåede også at sætte vaskemaskinen i gang med en kulørt bomuldvask på 60 grader, før jeg gik i bad. Jeg nåede at nusse med lidt ajourføring af min blog og jeg nåede også lige at tømme vaskemaskinen samt hænge tøjet til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, før jeg overgav mig og gik i seng. Fordi jeg håbede på, en times søvn måske ville gøre, at jeg havde det meget bedre bagefter.

Jeg vågende efter små tre timers tid, fordi min Skat kyssede mig blidt på kinden. På det tidspunkt var han lige kommet hjem fra arbejdet og vi blev enige om, at det nok var bedst for mig, hvis jeg hoppede min normale torsdags løbetur over.

Selvfølgelig ved jeg godt, at det er bedst for kroppen, at jeg overholder mine løbeturer, men når min krop som i dag fortæller mig, at den ikke har det i sig, der skal til, så har den nok bedst af, at jeg lytter til den og retter mig efter dens behov. Så min Skat kom ud at løbe alene og jeg sov videre stort set lige indtil, vi skulle spise til middag, og dermed var stort set hel denne dag også gået.