Så er vi sørme allerede nået til den anden søndag i advent og dermed har min Skat og jeg lige kunnet åbne den anden gave i hver vores adventskalender samt den 6. gave i vores pakkekalendere. Så det skal jo nok også blive rigtigt jul igen i år. Spørgsmålet er så bare, om det bliver rigtigt jul på lige præcist den der måde min Skat og jeg havde håbet på ?

Her søndag formiddag klokken lidt over 9:00 er der nu ikke ret meget, der tyder på, at i år får lov til at blive året, hvor min Skat og jeg for første gang kommer til at få lov til at holde jul på lige præcist den måde, vi begge to havde håbet på.

Godt nok har vi fundet vores kalenderlys frem og det er der også nået at brænde ned til lige under den første. Godt nok er vores adventskalendere samt vores pakkekalendere kommet frem og vi har julegardinerne oppe i køkkenet. Hvilket for øvrigt skyldes, at jeg endnu ikke har nået at tage dem ned efter de blev hængt op sidste år. Godt nok har vores juleglade plysand og Anders henholdvis sat og stillet sig rigtigt godt til rette ovenpå en stor sort tom SmartBoks på 30 liter, som det er meningen, de skal hygge sig i, når de en gang efter jul bliver gemt væk til næste jul, imens de to ballademager beundrer deres tre lysende pakker, som de ikke kan blive helt enige om, hvordan de skal dele dem imellem sig.

Godt nok står der to poser, der indeholder min Skat og mine julegaver fra vores familie og venner, ude på Shurgard og venter på, vi kører ud og henter dem, når vi har fået pyntet vores juletræ, hvis vi da over hovedet taget når at få et juletræ i år, så alle vores julegaver kan komme til at ligge under det, men der er stadigvæk meget langt fra dette og så til, hvordan vi begge to havde håber på, det skulle have været.

Endnu har vi ikke nået at hænge vores lysdekorationer op ude op altanen eller i vinduet i henholdvis køkkenet og soveværelset, lige som snelandskaberne på reolerne inde i stuen heller ikke er begyndt at vokse frem, og lige nu er der heller ikke ret meget, der tyder på, at vi når nogen af delen i år.

🙁

Min Skat er ikke alene møghammerende træt efter de sidste mange måneders tid massive arbejds byde, han er også dårlig på grund af den, og han ligger stadigvæk i sin seng godt puttet ned under sin dyne samtidigt med han mest af alt ligner en, der ville have allerbedst af at blive liggende.

Selv har jeg stadigvæk feber, jeg hoster samt puster næse konstant, og selv om jeg lige nu er pakket godt ind i et fleece tæppe, imens jeg sidder foran computerne, så små fryser jeg. Så lige nu er der bestem ikke lige frem noget, der tyder på, vi i år kommer til at nå bare en enkelt af alle de mange ting, der betyder så meget for os og vores måde at fejre jul på.

🙁

Både min Skat og jeg havde håbet på, at den kommende jul – vores niende jul samme – skulle få lov til at blive den allerførste jul, hvor vi endelig fik lov til at holde jul på vores måde, uden at vi skulle tilpasse vores ønsker af hensyn til vores respektive arbejde samt familiers krav, men lige nu er der intet, der tyder på, at det bliver sådant.

Jeg er træt af, at min Skat og jeg altid er nødt til at glemme og udsætte alt det, som vi så gerne vil have lov til at gøre for at glæde os selv, fordi vi aldrig har energien, overskudet eller tiden til det, når vi er færdige med at gøre alt det, der dybest set ikke interessere os, som andre ikke selv gider at nedværdige sig til at gøre. Jeg er meget kort skrevet træt af, at det altid er alle andre end min Skat og mig, der stiller dagsorden for vores liv.