Det er køligt ( læs: koldt ) her til morgen. For faktisk er det kun plus 3,3 grader uden for her i Roskilde lige nu, hvilket desværre også godt kan mærkes indendørs. Så derfor har jeg været nødt til at skrue lidt op for varmen inde i soveværeslet, for ellers bliver jeg da nok mere eller mindre gennemfroset, imens jeg sidder foran min computer, hvor jeg skal i gang med at skrive min Skats og min ønskeseddel til både jul og fødselsdag. Min Skat starter jo julemåneden med at fejre fødselsdag og jeg fejre fødselsdag i det tidlige forår.
Det er jo bare sådant, at når jeg først har "rykket" for en ønskeseddel hos dem, som vi er på gave med, så "forlanger" de også at få en ønskeseddel fra min skat og mig. Så det er vel bare at se at komme i gang med at komme i tanke om, hvad det nu er, vi har talt om, vi godt kan bruge samt tænke os at få og må jeg se at få de "små" ønskesedler skrevet.
😉