Da min Skat og jeg kom hjem efter årets allerførste lille rundtur i Roskilderingen samt vi havde været rundt om Aldi, hvor vi for øvrigt ikke fik købt noget som helst, da de ikke havde det, vi ville have haft derfra, gav vi os til at snakke om i hvilken rækkefølge de allersidste af de praktiske opgaver, vi skal have klaret før, håndværkerne går i gang med den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed, begynder på mandag den 14. februar 2011.
Derefter blev vi enige om, at vi ville forkæles med noget lunt og lækkert til frokost og derfor gik min Skat i gang med at tilberede en æggekage med fyldt af fint snittet grøn peberfrugt samt fint klippet purløg …
… der så blev pyntet med lidt ketchup, før den blev spist sammen med nogle cherrytomater samt nogle skriver rugbrød.
Nu vil jeg lige rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad samt frokost og derefter går jeg i gang med at tømme skabet ude i badeværelset, så det kan blive taget ned.