I dag tager vi så i hvert fald i følge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. For man plejer jo at kalde december, januar samt februar for de tre vintermåneder, og det er der helt skønt, at man har valgt den korteste af årets tolv måneder til at afslutte vinteren.

Indtil videre er det en ret kold vinter, vi har haft denne gang, eller måske skyldes det kun, at på nær den sidste vinter så har de foregående vintre været så milde, at vi mere eller mindre helt har glemt, hvordan en vinter også kan være, når den byder på masser af frost, is samt sne.

Stort set lige siden midten af november har der ligget sne, godt nok kun et tyndt lag, men der er blevet ved med at komme lidt nyt sne, før den gamle sne er forsvundet. Udendørstemperatuen har ligeledelse stort set siden midten af november mere eller mindre døgnet rundt været lige omkring eller under frysepunktet, så det føles næsten helt lunt, at der lige nu er plus 0,5 grader udenfor.

Endnu har vi her i Roskilde ikke set noget som helst til de allerførste små søde forårsbebuder så som dorthealiljer, erantiser, krokuser samt vintergækker, og fuglene er heller ikke sådant for alvor begyndt at komme på frierfødder, selv om jeg da har hørt lidt fuglesang om morgen de sidste par dage, for de har simpelhen mere end travlt med at søge efter føde, så de kan overleve ude i kulden.

Så her til morgen er der bestemt ikke noget som helst, der tyder på, der kun er cirka en måneds tid til, foråret sådant i hvert fald i følge kalenderen skal begynde. Heller ikke selv om dagen er tiltaget med 1 time og 38 minutter, men selv om det hele mere ikke mindre derud er dybfrosen, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid altså på vej, og forhåbentligt varer det ikke så forfærdiglig meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at solen får mere og mere magt til at varme naturen samt os op, når den endeligt viser sig.