For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mikkelsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Mikkelsdag og dagen er officiel mindedag for Sankt Michael, der egentlig ikke er en helgen, men derimod er en af de tre bibelske ærkeengle, hvoraf de to andre er henholdsvis Gabriel og Rafael. Ifølge Johannes Åbenbaring nedkæmpede Michal djævlen, der var forklædt som en drage, ved at kaste den ned på jorden.

Lige ledelse ifølge legenden så viste Michael sig over Hadrian søjlen i Rom, da der var ubrudt pest i byen og da pesten var overstået, blev der bygget en kirke til ære for Michael, der blev kaldt for Engelsborg.

Sankt Michaels dag blev fejret som helligdag indtil 1770, men da alle disse legender ikke passede ikke ind i reformations tidens lærdom og da navnet Sankt Michael lød alt for katolsk, så blev dagen omdøbt til Alle Engles Dag, hvilket aldrig rigtigt slog igennem, da befolkningen holdt fast i Mikkelsdag.

I middelalderen mente man, at ærkeenglen Michael på dommedag vil veje alle sjælene på sin vægt for at se, om det gode eller det onde er i overvægt. Er man så uheldig, at vægten går til den forkerte side, kan man dog håbe på, at Sankt Michael vil presse vægtstangen til den rigtige side og her kan ens gaver til kirken jo nok hjælpe en.

I det gamle bondesamfund sluttede sommeren officielt på Mikkelsdag og derfor kunne man fra Mikkelsdag igen tillade sig at tænde lys indendørs, hvilket man jo ikke havde gjort siden Vor Frue dag – Maria Bebudelses dag, da tranen bar lys til senge, men nu hvor den lyse del af dagen igen var blevet en hel del kortere, blev rokkerne hentet frem fra loftet, for nu skulle man i gang med det indendørs aftenarbejde.

Her skal vi jo så lige huske på, at i det gamle bondesamfund fremstillede man selv stort set alt på gårdene altså lige fra beklædning over madvarer til værktøj, da penge ikke var noget, man sådant havde imellem hænderne og slet ikke til indkøb af daglige fornødenheder. Dertil kommer, at butikker, der sælger forskellige færdige fremstillede varer, første for alvor begyndte af dukke op i byerne i løbet af 1700tallet, så hvis der var noget, bønderne ikke selv kunne fremstille, måtte de henvende sig til en af de lokale håndværker og der bestille den eller de ting, det drejede sig om. Bønderne behøvede dog ikke at betale håndværkene med rede penge, men derimod kunne de som oftes yde naturalier for det udførte arbejde.

Som allerrede omtalte så fandt man rokkene frem omkring Mikkelsdag, for det allerførste indendørs arbejde, man gik i gang med, var kartning samt spinding af garn, for nu var det nemlig blevet tid til årets anden klipning af fårene og ifølge en god gammel sædvane skulle det allerhelste ske på Sankt Michaels dag, da Mikkelsdagsuld er bedst.

I middelalderen blev der i Norden på Mikkelsdag afholdt kirkefester, der havde karakter af takkefester for høsten, samt høstgilder i landsbyerne på Mikkelsdag. Til disse høstgilder blev alle, der havde været med til at bringe årets kornhøst i hus, inviteret og de fattige fik mikkelskorn altså en potion korn. Årets sidst bundne neg, der blev kaldt for høstkællingen, samt den pige, der havde bundet det, fik hæderspladsen ved bordet og når der efterfølgende blev spillet op til dans, måtte den omtalte pige mange steder træde den første vals sammen med det pyntede neg, hvilket sikkert har været en rest af et hedens frugtbarhedsritual.

På de større gårde på Lolland bagte man i det gamle bondesamfunds tid mikmoskager eller mikkelsmessekager, der var store runde brød, der kunne veje op til et par kilo. Disse brød blev bagt af hvede- eller sigtemel og der blev rørt masser af dejlige sager i dejen. Alle, der havde hjulpet til med at bringe årets høst i hus, fik en af disse mikmoskager.

Til Mikkelsdagsgilderne blev der på de større gårde på Lolland serveret mikkelsdagssuppe, der også blev kaldt for trillebollesuppe. Den suppe var en god kraftig oksekødsuppe med tre forskellige slags boller og trillebollerne var tilbedret med franskbrødsdej som grundsubstans.

Som allerede omtalte så ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, slutter sommeren på Mikkelsdag og derfor er der ikke noget underligt i, at samtlige af dagens varsle handler om den kommende vinters vejr.

Der kan jo godt være frost i luften i slutningen af september måned og ifølge et af vejrvarslerne, så i lige så lang tid det fryser før Mikkelsdag, i lige så lang tid vil det fryser efter Valborgs dag altså den 1. maj og ifølge et andet vejrvarsel, så er nætterne før Mikkelsdag klare, bliver vinteren streng, så tag dig i vare samt lige så dybt Solen skinner i vandet på Mikkelsdag, lige så tyk bliver isen i den kommende vinter.

Det skal allerhelst være så tæt på vindstille som over hovedet taget muligt på Mikkelsdag, for hvis en tot fåreuld, der bliver lagt på en trappesten kan blæse bort, så varsler det en streng vinter med mangel på fordre til dyrene og hvis det tordner på Mikkelsdag, så får vi meget stærke efterårsstorme.

Lige ledelse ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så hvis man vil bevare sit gode helbred igennem hele vinteren, så skal man drikke et glas mjød på fastende hjerte om morgen Mikkelsdag.

For øvrigt så var Mikkelsdag tidligere skæringspunkt for finansåret samt termin for afdrag på gæld.