… i slutningen af september 2011, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom så meget i før julehumør, at jeg, da jeg havde hængt dagens anden og sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, jeg havde handlet ind og jeg havde ryddet til side, vasket op, tørret af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt frokost, gik i gang med indpakningen af gaven til første søndag i advent samt alle gaverne til denne pakkekalender …

… der er lidt specielt, da der også er en pakke til både første og anden juledag samt to pakker til hver af de sidste tre søndage i advent, til Poul. Imens jeg nu var i gang med at pakke ind, så nåede jeg også at klare indpakningen af den af hans julegave …

… fra min Skat og mig, jeg allerede har nået at købe.

Det er ikke fordi jeg på nogen som helst måde vil snyde Poul, at der ikke er kommet bånd rundt om alle hans gaver, men derimod for at passe godt på hans kat, der sidste år kom til at forgribe sig på en af Pouls pakkekalendergaver, hvilket vil sige, at den begyndte at spise dens bånd. Til al held var Poul hjemme på det tidspunkt, det skete, og derfor kunne han forhindre, at Sweetheart blev kvalt i båndet, men da hverken Poul eller jeg ønsker, at det skal gentages sig, så er vi blevet enige om, at i år undlader jeg gavebådet på samtligt af hans pakker.

At der ikke skulle puttes gavebånd om samtlige af Pouls pakker betød så, at jeg i stedet for at pakke ind med en hastighed af tolv gaver per time fik sat min hastighed op til femten gaver per time.