Årets 43. torsdag samt dermed også den 54. hverdag efter vores 30 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb syv kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 44 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Netto og Lidl på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tømme vores postkasse og sortere i dens indhold, tale i mobiltelefon med min Skats ældste kusine i cirka ti minutters tid og med Wivi i cirka fem minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… jeg sidst har været på arbejdet.

Jeg kan altså simpelthen bare ikke rigtigt fatte, at der allerede er nået at gå tolv hele år siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det en hel del bedre både fysisk og psykisk samt jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille bitte for længst helt opbrugt opsparing, der har forsøget mig i hele min periode som 100% fuldtidshjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk ikke lige frem sådant helt på toppen. For det er lige som om, at hver gang jeg føler, at nu går det rigtigt godt, så får jeg igen en kortere eller længere periode, hvor jeg ikke rigtigt har det i mig, der skal til, for at jeg kan nå bare lidt mere end lige præcist alle de så absolute allermest nødvendige af alle de der helt almindelige praktiske daglige gøremål.

Derfor tillader jeg mig dagligt at glæder mig over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og at min psykolog flere gange sagde til mig, at jeg skal forsætte med at være 100% hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg savner det at have et job og jeg savner i hvert fald slet ikke mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø samt en total inkompetent ledelse kørte mig fuldstændigt helt ned både fysisk og psykisk.

Jeg indrømmer hellere end gerne samt helt uden at skamme mig, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelthen bange for, at historien skal gentage sig endnu en gang, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for pligtopfyldende, hjælpsom samt hensyntagende over for alle andre end lige præcist mig selv.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ti grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka elve grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kølig, solfattig samt måske også våd efterårsdag.