Årets 41. onsdag samt dermed også den 43. hverdag efter vores 30 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb fem kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig foran min computer.

Før min Skat gik i gang med tilberedningen af aftens menu, nåede han at støvsuge hele vores lejlighed.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfulde altså 15 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at det meste af min dag er gået med at tale i mobiltelefon med skiftevis Heidi og Wivi, da situationen i Fakse desværre endnu en gang blev lidt mere “morsom” end nødvendigt. Til gengælde bør både Christians to børn samt to børnebørn nu være helt klar over, at deres far / morfor er alvorlig psykisk syg samt at han har hårdt brugt for professionel hjælp og gerne så hurtigt som muligt. Han skal jo helst ikke nå at gøre skade på andre, før den nødvendige hjælp bliver sat på ham.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Dionysius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Dionysius dag og dagen er officiel mindedag for en mandlig athener, der af apostlen Paulus blev omvendt til kristendommen og ifølge legenden gjorde Paulus senere Dionysius til Athens allerførste biskop.

Dionysius besøgte Jerusalem og senere drog han til Efesos, hvor han mødtes med evangelisten Johannes, før han tog til Rom, hvor Peters efterfølger i pavesædet, der hed Sankt Clement, sendte ham til Paris for at kristne pariserne.

Befolkningen i Paris tog dog ikke særligt venligt imod Dionysius, for de smed ham for de vilde dyr, der dog nøjes med at slikke hans fødder. Dette formildede slet ikke pariserne og derfor smed de ham på bålet, der heller ikke skadede ham. Derefter forsøgte pariserne at korsfæste Dionysius, men da han blev ved med at prædike fra korset, huggede de til sidst hovedet af ham.

Den sidste handling foregik på en bakke, der derefter blev kaldt Montmartre altså martyrernes bjerg. Efter Dionysius have mistet hovedet, gik han hen og samlede det op, hvorefter han gik med hovedet under armen lige indtil han kom til et vandløb, hvor han vaskede det, hvilket nok er årsagen til, at Dionysius som oftes afbildes som en biskop, der bærer sit hoved i den ene hånd.

Underligt nok så blev Sankt Dionysius senere udnævnt til at være Frankrigs og dermed også parisernes skytshelgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Dionysius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.