Månedsarkiv: oktober 2019

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin meget reduceret torsdagstur på ti kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg måtte droppe dagens løbeture, da min venstre fod giver lidt for meget lyd fra sig.

Tænk …


Hverdagen.

… så er det lige præcist ti hele års tid siden, min elskede Skat og jeg foretog os noget så ekstremt uhyggeligt samt yderst velovervejet og til al held har ingen af os endnu fortrudt det.

Halloween


Hverdagen.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Halloween, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Uhyggen er så småt ved at sænke sig over os, for i aften er det Halloween.

I morgen den første november er det Halloween eller på gammelt dansk Alle Helgenes Dag og dermed er det om aften den sidste dag i oktober altså i aften, at vi kan fejre Halloweenaften eller på dansk Alle Helgenes Aften.

Selv om året har 365 dage og skudår har 366 dage samt hver eneste af alle disse dage har navn efter en bestemt helgen, er der langt fra dage nok til, at alle helgenerne kan få en dag helt for sig selv. Så allerede da den kristne kirke kun var nogle ganske få århundreder gammel, begyndte der at blive helgentrængsel og derfor indførte pave Bonifacius Den Tredje omkring år 610 efter Kristi fødsel en helt speciel højtid nemlig Alle Helgens Dag og på denne dag skal man mindes alle de mange hellige mænd samt kvinder, der ikke har fået en helt personlig dag i den officielle kalender.

I gamle dage markerede overgangen fra oktober til november vinterens kommen og mange steder var der skiftedag for tyende. Samtidig besluttede man sig for, hvem der skulle have bytyren i den forstående vinter, og der blev holdt alle helgensgilder rundt omkring i landsbyerne. Om natten ved Halloween lod man sig spå og de unge spillede forskellige former for spil for at finde ud af hvem, der blev deres tilkommende.

Ved indførelsen af den danske helligdagsreform den 20. oktober 1770 afstraffede Johan Friedrich Struensen Alle Helgenes Dag som officiel helligdag og han henlagde den til den første november, senere blev det så ændret til den første søndag i november.

Ifølge den gamle danske folkeovertro er alle genfærd, hekse samt mørkets øvrige kræfter løs denne ene aften hvert eneste år og en irsk legende fortæller om Jack, en mand hvis skæbne var, at han i al evighed skulle går rundt i hele verden med sin lysende græskarlygte i hånden, hvilket er grunden til, at vi den dag i dag fremstiller lygter af udhulede græskar. I det gamle danske bondesamfund blev disse lygter dog fremstillet af udhulede roer, da man den gang ikke kendte til græskar på vores breddegrader.

Ordet Halloween er engelsk og kommer af All hallows eeven, det vil sige alle helgenes aften, og Halloween er en meget gammel højtid i England samt især i Irland. For allerede for flere århundrede siden troede kelterne, at ånderne og spøgelserne var allermest aktive denne ene nat hver eneste år.

Halloween fejres især i de engelsktalende lande og nok allermest i USA ved at børnene klæder sig ud samt gå rundt til alle nabohusene og beder eller rettere tigger om søde sager: “Trick or treat“, hvilket kan oversættes til “Slik eller ballade“, for ellers vil de lave ballade, ganske lige som børnene gør det herhjemme til Fastelavn, og mange steder er langt de fleste af husene smukt udsmykket lige som der rundt omkring står flotte sjovt udskårne græskar i form af spøgelsefjæs for at holde alt det onde samt uhyggelige sådant lidt på afstand.

Med dette herlige billede …

2019/10/31/0101.jpg

… af et rigtigt sødt spøgelse, vil jeg ønske alle en rigtigt Happy Halloween uanset om I fejrer den eller ej.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/10/30/2401.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Sankt Thøgers dag


Hverdagen.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Thøgers dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Thøgers dag og dagen er officiel mindedag for Theodgar, der stammede fra Thüringen.

Ifølge legenden kom Theodgar, der på dansk blev til Thøger, til Danmark nærmere bestemt til Thy omkring år 1050, efter han havde missioneret i både England samt Norge, og med sine egne hænder byggede han en lille simpel kirke af kviste samt ris i Vestervig.

Da Thøger døde, blev han begravet på kirkegården, der tilhørte den kirke, han selv havde bygget, og omkring år 1067 begyndte et lysskær at står omkring hans grav på kirkegården samt selve kirken. Derfor mente de lokale bønder, at Thøger nok var en hellig mand samt at hans jordiske rester derfor skulle begraves inde i selve kirken, men af en eller anden grund så modsatte stedets bisp sig dette, hvorefter han foranstaltede en brænding af Thøgers jordiske levninger. I lige præcist det øjeblik man kastede Thøgers knogler på ilden, sprang de tilbage og dermed blev selv bispen overbevist om Thøgers hellighed, hvorefter thyboerne fik lov til at ære deres helgen.

Selv om Sankt Thøgers ry løb landet rundt, opnåede han dog aldrig en egentligt kanonisering, det vil sige en officiel kirkelig anerkendelse af ham som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Thøgers dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.