Dagsarkiv: tirsdag, 22. oktober 2019, 21:45

Grøn hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med denne grønne hæklet gavepose …

2019/10/22/0501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 40 gram grønt ( farvenummer 16-5431TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 43. tirsdag samt dermed også den 52. hverdag efter vores 30 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails klaret indpakningen af to små gaver samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem, som for eksempel at få styr på den nyeste del af mit garnlager.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/10/22/0401.jpg

… luksus udgaven af hurtigt pande ala Peter ( 300 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med 150 gram bacon, der er klippet i små tern, en fintsnittet rød peberfrugt, et fintsnittet rødløg samt kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 295., efterårets 52. og oktober måneds 22. af slagsen over Holbækmo- torvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… så derfor gik jeg i gang med at rydde op samt sortere i den nyeste del af mit garnlager, hvilket vil sige, alt det garn jeg enten har fået eller har købt i løbet af de sidste tre års tid samt jeg endnu ikke har fået omdannet eller er i gang med at omdanne til noget hæklet eller strikket.

Det vil sige, jeg startede med at samle diverse hobbykit samt et megastort garnnøgle i en klare 35 liters Really Useful …

2019/10/22/0301.jpg

… hvorefter jeg fordelte garnet i tre klare 32 liters Concept Box …

2019/10/22/0302.jpg

2019/10/22/0303.jpg

2019/10/22/0304.jpg

… og fem klare 15 liters Home Box …

2019/10/22/0305.jpg

2019/10/22/0306.jpg

2019/10/22/0307.jpg

2019/10/22/0308.jpg

2019/10/22/0309.jpg

… der vil blive kørt ud til det ene af vores tre lejet rum hos Shurgard, da de dermed ikke vil fylde op i vores i forvejen ikke særlig store lejlighed.

Ganske typisk for mig så oprettede jeg selvfølgelig et regneark til den klare 35 liters Really Use Box samt hver af de tre klare 32 liters Concept Box og de fem klare 15 liters Home Box, hvori jeg har skrevet antallet af nøgler samt farve, navn, fiberindhold, løbelængde, indfarvnings nummer, vægt og pris på det garn, der er i den pågældende plastik boks, for på den måde behøver jeg så ikke at stå på hovedet i samtlige af de ni forskellige plastik bokse, der rummer den nyeste del af mit garnlager, næste gang jeg skal bruge noget af mit garn, men derimod kan jeg nøjes med at læse regnearkene igennem og så kun stå på hovedet i den relevante plastik boks bagefter.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 295., efterårets 52. og oktober måneds 22. af slagsen over Holbækmo- torvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Pakket ind


Hverdagen.

Så fik jeg lige taget mig sammen til at klare indpakningen af disse to små Hallo- weengaver …

2019/10/22/0101.jpg

… til Wivi, så hun kan få dem, næste gang vi ses, hvilket så nok først bliver i midten af næste måned.

En halvlun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ti grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka elve grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kølig, solfattig samt måske også våd efterårsdag.