Dagsarkiv: mandag, 7. oktober 2019, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 40. mandag samt dermed også den 41. hverdag efter vores 30 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb fem kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge tre maskinfulde altså 100 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/10/07/2001.jpg

… kogte kartofler, bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, en halv rosastegt kalvewienerschnitzel samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:36 …

2019/10/07/1801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:36 …

2019/10/07/1701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka ni grader og vinden blæser med kun en meter meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret mandagstur på fem kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2019/10/07/1301.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.