For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Johannes Begravelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Ifølge legenden var Johannes Døberen, der var kendt for at være en form for åndelig leder, der prædikede samt døbte sine tilhængere i en flod, en slags halvfætter til Jesus, da Johannes Døberens forældre var Elisabeth, der var i familie med Jomfru Maria, samt Zakarias, der var præst.
Johannes døberen har tre helgendage i løbet af et kalenderår, hvoraf den allermest betydningsfulde helt sikkert er hans fødselsdagen den 24. juni, som vi her i Norden fejrer allerede aften først altså Sankt Hans aften. Tidligere mærkerede man dog også både Johannes Døbernes undfangelsesdag den 24. september samt hans dødsdag den 29. august, der blev regnet for at være særlig uheldig altså noget i retning af fredag den trettende.
Her i Norden kaldte vi tidligere Johannes Begravelsesdag for Hansdag og ifølge de gamle traditioner så er denne dag særlig god til at afhugge alle de såkaldte sideskud på frugttræerne. Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Johannes Begravelsesdag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.