Dagsarkiv: tirsdag, 23. august 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 34. tirsdag og dermed også den tolvte hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 12,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 4 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, overholde årets tredje aftale med min tandlæge, handle ind hos Føtex i Roskilde Stationscenter og Fakta på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Da jeg siden i morges har "hygget" mig med et tiltagende migræneanfald, endte det med, at jeg sov det meste af eftermiddagen.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Køgevej klokken lige præcist 20:31 …

2016/08/23/0701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Køgevej klokken lige præcist 20:31 …

2016/08/23/0601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… årets 236., sommerens 84. og august måneds 23. af slagsen over Køgevej …

2016/08/23/0401.jpg

… forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/08/23/0301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 18,9 grader, blæser vinden med fem meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, beder årets resterende plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin normale tirsdagstur, der er på 12,2 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af et migræneanfald, der har taget til i styrke lige siden jeg stod op i morges, ikke er i stand til at løbe i dag.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2016/08/23/0201.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Nul huller


Hverdagen.

Så er årets tredje kvartårlige aftale med min tandlæge vel overstået og til al held var der slet ingen huller, til gengæld var der masser af tandsten, hvilket jeg nu er blevet befriet for lige som min bankkonto lige er blevet befriet for 894,49 kroner.