Årets 35. onsdag og dermed også den attende hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag valgte min Skat at afspadsere tre timer, så han dermed kunne nøjes med at være på arbejdet i fem timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

Ved 17:00 tiden kørte vi til Svogerslev Centret, hvor vi købte et sønderjysk rugbrød hos bageren, på hjemvejen handlede vi ind hos Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Da vi begge to var trætte og egentlig ikke havde lyst til at deltage i aftens byvandring, endte det med, at vi droppede den.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.

Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens tredje solnedgang over Køgevej via altanes åbne vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …

… hvilket skete klokken lige præcist 19:38.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:39 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:39 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 244., sommerens 92. og august måneds 31. samt både sommerens og august måneds allersidste af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 19:39 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

… pomfrits, fiskepinde samt nogle skriver rugbrød.

… var også rendyrket forkælelse …

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt.

Lige indtil min far gik på pension, var han medlen af sit firmas sportsklub og hver tirsdag aften i vinterhalvåret spillede han bowling. Min mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen sinde har levet på denne jordklode og som forøvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, syntes, at det var fuldstændigt tåbeligt spil af både penge samt tid. For de penge, min fars medlemskab af firmaets sportsklub kostede, kunne jo være brugt til noget langt mere fornuftig samt vigtigt som for eksempel flere øller til hende og den tid han brugte på at spille bowling kunne jo være brugt på noget langt mere fornuftig samt vigtigt som for eksempel at høre på hendes brokkeri.

Dertil kom den næsten ubærlige arbejdsbyrde min far pålagde min mor, fordi han skulle have sin sportsskjorte på hver tirsdag aften i løbet af vinterhalvåret, for det betyd jo, at den efterfølgende skulle både vaskes samt stryges. Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg slet ikke forstod samt at jeg stadigvæk ikke forstår min mors brokkeri over den skjorte. For det første fordi så forfærdeligt mange minutter tager det altså ikke at stryge en kortærmet skorte heller ikke selv om det skal gøres ordentlig og for det andet fordi jeg fra cirka ti års aldren stod for alt i forbindelse med vaskning og strygning af alt både min fars, min mors, min storebror samt mit eget tøj, da min mor jo kun vejede 65 pund og hun derfor ikke kunne klare at tage sig af noget som helst af det huslige.

Hvorfor kom jeg lige pludseligt i tanke om det overfor stående ?

Fordi jeg lige har tømt vores vaskemaskinen og dermed har jeg lige hængt det tøj op, min Skat brugte i går aftes, da han deltog i årets udgave af DHL Stafetten i Fælledparken i København og i stedet for at være utilfreds med den ekstra arbejdsopgave, min Skat dermed har påført mig, så glæder jeg mig rent faktisk over den. For når min Skats træningstøj har behov for at blive vasket samt efterfølgende strøget, betyder det jo, at det har været i brug og det betyder så også, at min Skat har brugt tid på at fortage sig noget, han holder af at gøre samt at han har gjort noget for at holde sig i form og lige præcist derfor vil jeg heller end gerne med glæde efterfølgende både vaske samt stryge hans træningstøj for ham.

Lige nu spærrer den meget tætte triste grå tåge over vores område af Roskilde både i retning mod Holbækmotorvejen …

… i retning mod Astersvej …

… samt i retning mod Stamvejen …

… set fra badeværelset åbne vindue, for den opstående sol.

Lille Nikon og jeg fotograferede dette indlægs tre billeder via det åbne vindue i badeværelset klokken lige præcist 8:12, da udendørstemperaturen var plus 14,2 grad og vinden blæste med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde.

I går aftes, lige inden vi gik i seng, satte min Skat vores clockradio til at vække ni kvarters tid senere end normalt på en hverdag, hvilket vil sige, at han i dag stod op klokken 6:55, da han igen i dag benytter sig af, de har flextid i det firma, han er ansat i, så bare han når at møde senest klokken 9:00 og han går tidligt klokken 14:00 på ugens fem første dage, må han lægge resten af ugens mindst 37 arbejdstimer, som han har lyst til.

I dag kommer min Skat så til at afspadsere tre af alle de frygtelige mange timers overarbejde, der står på hans flexkonto, hvilket skyldes, at han har valgt at møde senere, da han sammen med de fleste af sine kollegaer i går aftes deltog i årets udgave af DHl Staffen i Fælledparken i København og han derfor kom langt senere hjem samt meget senere i seng i går aftes end hvad vi normalt gør på en helt almindelig hverdag.