Så er årets 30. tirsdag og dermed også den elvte dag samt den trettende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 5:15 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad, skrive et lille bitte indlæg på min blog samt hækle lidt på det igangværende projekt, før min Skat stod op ved 6:30 tiden, hvorefter han nød sin morgenmad og morgenthe, før han satte sig foran sin computer.
Vi havde håbet på samt delvis planlagt, at feriens anden tirsdag skulle bruges på diverse former for indkøb, hvilket blandt andet vil sige en tur rundt om Kaiser Sport efter løbesko til os begge to samt Ikea efter diverse småting, da vi jo ikke nåede det i fredags eller i går, men da min Skat igen i dag følte sig rigtigt godt gammeldags dårlig, så endte det med, at vi nøjes med at bruge dagen på lige præcist det, vi hver især havde allermest løst til.
Så derfor har vi igen i dag stort set kun nået at bruge tid foran hver sin computer, hvor vi så har arbejdet med lidt opdatering af hver sin blog.
Dertil kommer, at vi har været ud at løbe, for først løbe vi mine 2.400 meter og bagefter løb min Skat 9,6 kilometer og jeg løb 600 meter. Da vi begge to havde været i bad samt fået frokost, handlede vi ind hos Spar og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, hvor vi blandt andet købte en grøn takket størrelse, og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.
Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver samt høste årets allerførste kartofler og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er lige ved at være færdigt.