Så er årets 30. mandag og dermed også den tiende dag samt den fjortende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat er ved at tørre aftens opvask og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 5:00 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad, dagens morgengry og solopgang, skrive et meget lille indlæg på min blog, telefonvække Poul ved 7:00 tiden samt hækle på det igangværende projekt, før min Skat stod op ved 8:30 tiden, hvorefter han nød sin morgenmad, før han satte sig foran sin computer.
Vi havde håbet på samt delvis planlagt, at feriens anden mandag skulle bruges på diverse former for indkøb, hvilket blandt andet vil sige en tur rundt om Kaiser Sport efter løbesko til os begge to samt Ikea efter diverse småting, da vi jo ikke nåede det i fredags, men da min Skat igen i dag følte sig rigtigt godt gammeldags dårlig, så endte det med, at vi nøjes med at bruge dagen på lige præcist det, vi hver især havde allermest løst til.
Så derfor har vi i dag stort set kun nået at bruge tid foran hver sin computer, hvor vi så har arbejdet med lidt opdatering af hver sin blog.
Der til kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfulde altså ni stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad, madpakkesmøring og aftensmad i går samt vores morgenmad og frokost i dag.
Da jeg havde talt i mobiltelefon med Poul ved 18:30 tiden, gik min Skat i seng og det endte med, at han sov i lidt over to timers tid, så han nåede slet ikke at opdage, at Thor kørte hen over vores område af Roskilde. Da min Skat vågnede, gik han i gang med at tilberede sin aftensmad og jeg gik i gang med at smøre min aftensmad og da vi havde nydt aftens menu, ryddede jeg til side samt vaskede op, hvorefter min Skat gik i gang med at tørre af samt stille på plads.
Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.