Det har været en hele vej igennem virkelig dejlig dag, min Skat, Piv og jeg har tilbragt i Odense Zoo …

… i dag.

Sommervejret har vist sig fra sin skønne side af, Solen har skinnet fra en høj klar blå samt stort set helt skyfri himmel. Vinden har været let samt lune, og temperaturen har ligget på den rigtige altså den varme side af de 20 plus grader. Så kan man nok ikke tillade sig at håbe på ret meget bedre sommervejr her på vores breddegrader.

Min Skat og jeg hygget os gevaldigt med at opleve, nyde og især fotografere alle de mange forskellige skønne og spændende dyr samt især alle de mange både bløde, kære, legesyge, nuttede, søde samt uldne dyrebørn. Vi har også begge to nydt at være kærester, for vi har flere ( læs: mange rigtigt mange ) gange under vores rundtur i den fynske have tilladt os at stoppe op og give efter for vores behov samt lyst til at kramme, kysse og nusse lidt med hinanden. Der skal som bekendt også være tid til hyggen samt tid til at nyde hinanden. For hvorfor skulle man ellers have en kæreste ?

Efter lidt over seks og en halv helt vildt dejlige hyggelige timer i Odense Zoo, der blev afsluttet med et besøg i ZooButikken, hvor vi købte en lille kuglerund plysset giraf, var vi begge to så småt begyndt at være lidt halvtrætte, men det var på den der rigtige gode måde, som man nu en gang bliver træt på, når man har haft en virkelig dejlig dag med mange gode indtryk, og derfor satte vi kursen væk fra Odense og mod Roskilde.

Det vil sige, vi startede med at køre rundt om den nærmeste Netto, men da den ikke havde nogen efter vores mening spændende is, kørte vi videre til den nærmeste Rema 1000, men da den heller ikke havde nogen efter vores mening spændende is, nøjes vi med at købe en pakke saltstænder, som vi nød, imens vi kørte ud af Odense …

… samt videre igennem det østfynske landskab via Fynske Motorvej …

… og inden længe var vi nået til den fynske østkyst samt dermed også til tilkørslen …

… til den 6.611 meter lange lavbro, der også bliver kaldt for Vestbroen …

… der forbinder Fyn med Sprogø …

… øen, der ligger lige midt i Storebælt og som forbinder de to broer, altså højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen, samt lavbroen, der også bliver kaldt for Vestbro, og tunnellen, der jo løber på Vestbroen fra Sprogø til Fyn.

I perioden fra og med 1922 til og med 1961 altså i næsten fyrre år blev hovedbygningen på Sprogø brugt som et såkaldt pigehjem, hvor store pige og unge kvinder blev anbragt samt dermed gemt væk, hvis de "var kommet galt af sted", hvilket vil sige, at de var blevet gravide uden at være gift, eller de på andre måder tillod sig ikke at passe ind i deres samtids forkvaklede normalitetsnormer.

Så er det dog trods alt blevet bare en lille bitte smule nemmere at være pige / kvide i dagens Danmark, selv om der stadigvæk er meget lang vej endnu, før vi bare tilnærmelsesvis ikke kun teoretisk, men også i praktisk får nogenlunde de samme rigtigheder som hankønsvæsenerne.

Så var vi allerede nået til højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen …

… hvis vejbaner bliver båret af to parallelle kabler, der går fra den ene ankerblok over toppen af de to pyloner til den anden ankerblok.

Kablerne er hver cirka 3 kilometer lange samt 83 centimeter i diameter, og hvert kabel består af en lang række tråde på 5,38 millimeter, og det samlede antal tråde i hvert kabel er 18.648 stykker. For at holde kablerne sammen er der viklet stålwirer omkring dem og til allersidst er de blevet efterbehandlet for at undgå rust.

Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at nyde udsigten over Storebælt fra den faste forbindelse imellem Fyn samt Sjælland og især på en dag som i dag, hvor vejret er helt klart.

Så begyndte vejbanen at gå nedad …

… og ingen længe kørte vi forbi Halsskov Rev samt de to hvide huse med røde teglstenstage …

… hvoraf det største af dem huser det hyggelige lille Isbådsmuseum, vi besøgte i 2008, og derfra er der ikke ret langt til Storebæltsbroens betalingsanlæg …

… og med en BroBizz går det hurtigt at komme igennem betalingsanlæget …

… så inden længe var vi atter på vej igennem det midt sjællandske landskab …

… under hele turen har vi hørt podcastsudgaven af "P6 Beat elsker David Bowie", min Skat har styret vores lille bil, Sludrechatollet har vist vej, Piv har siddet ovenpå bilens instrumentbræt, så han har kunnet nyde udsigten via dens forrude …

… og jeg hæklet på det igangværende projekt og det forsatte vi med at gøre, imens vi forsatte østpå via Sydmotorvejen, men desværre forsatte det ikke med at være på denne måde ret meget længere, hvilket der kommer mere om de næste fire indlæg.