Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er årets 29. søndag og dermed også den anden dag samt den 22. sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 5:15 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad, min morgenthe, dagens morgengry og solopgang samt skrive et meget lille indlæg på min blog, før min Skat stod op ved 6:45 tiden, hvorefter han nød sin morgenmad og morgenthe, før han satte sig foran sin computer.

Da både min Skat og jeg var tætte samtidigt med ingen af os endnu er kommet helt ovenpå igen efter den luftvejsinfektion, vi begge to har "hygget" os med det meste af indeværende uge, blev vi igen i dag enige om at tage den med ro hele dagen.

Så derfor har vi stort set kun nået at løbe, for først løb vi mine 2.000 meter og derefter løb min Skat 12,0 kilometer og jeg løb 600 meter, samt set nogle flere af alle de mange billeder, min Skat nåede at fotografere i løbet af vores sytten dage lange forsommerferie.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.