Da jeg fotograferede ugens syvende begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:01 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… årets 206., sommerens 54. og juli måneds 24. af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:01 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.
… pomfrits, en torskefilet med økologisk panering samt nogle skriver rugbrød.
Så er vi lige kørt forbi vores opgang samt hen til garagerne …
… og dermed er vi nu næsten kommet helt hjem efter en rigtigt dejlig dag i Odense Zoo.
Min Skat mangler kun at køre vores lille bil ind i garagen og derefter kan vi gå op i vores lille lejlighed, hvor min Skat vil gå i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg vil ringe til Poul samt tale lidt med ham, før jeg går i gang med at dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi nyder aftens menu.
Da vi var kommet forbi, den forulykkede campingvogn, der var blevet rest op, så den og den bil, den var spændt bag, eskorteret af en politibil kunne køre til Sydmotorvejen nærmeste afkørsel i østgående retning via nødsporet, varede det ikke mange minutter, før vi igen kørte med normal hastighed …
… og imens vi hørte resten af podcastsudgaven af "P6 Beat elsker David Bowie", min Skat styrede vores lille bil, Sludrechatollet viste vej …
… Piv sad ovenpå bilens instrumentbræt, så han kunne nyde udsigten via dens forrude …
… og jeg hæklede på det igangværende projekt, kørte vi østpå ad Sydmotorvejen, Hovedvejen, Ringstedvej …
… samt Holbækmotorvejen …
… og lige efter vi var kørt forbi Roskilde Festivalen udendørsdepot …
… kørte vi af motorvejen samt forsatte ad Køgevej til stamvejen.
For cirka fem minutters tid siden, blev der i trafikradioen sagt: "Man er nu nået så langt med oprydningen af en væltet campingvogn på Sydmotorvejen i østgående retning, at det er lige før, der bliver åbnet for det ene spor" og lidt efter begyndte bilerne …
… foran os små at trille. Det er dog stadigvæk kun det ene spor …
… der fartbart, og vi er heller ikke oppe på normal hastighed, men vi kører og det er jo altid en god start.
Lige som masser af andre biler, holder vores lille bil forsat helt stille på Sydmotorvejen i østgående retning på grund af en væltet campingvogn, for selv om det nu er ved at være en lille halv times tid siden, både politi og redningsmandskab nået frem til den, er oprydningen efter uheldet ikke nået så langt, at vejen er blevet farbar igen.
… har lige fotograferet køen både foran …
… samt bagved …
… os, og vi kan se, at masser af personer har forlagt deres bil samt går rundt på vejen, i rabatten i begge sider af vejen og i nødsporet for at strække deres ben samt få tiden til at gå med noget.
Lige som masser af andre biler, holder vores lille bil forsat helt stille på Sydmotorvejen i østgående retning på grund af en væltet campingvogn. Til al held er både politi og redningsmandskab nået frem til den, men det kan jo godt tage noget tid, før de har fået ryddet op efter uheldet og vejen igen er farbar.
Så lige nu sidder min Skat og jeg i vores bil, hvorfra vi nyder udsigten til køen foran og bagved os, den store hvide bil …
… på vores venstre side, der skærmer for Solen, samt det kønne grønne buskas og den kønne gule bølgende kornmark …
… på vores højre side, imens vi hører podcastsudgaven af "P6 Beat elsker David Bowie".
Jeg tillader mig endnu en gang i den grad at undrer mig over mine medmennesker og især den måde de opfører sig på, for jeg går ud fra, at hvis en person sidder bag rettet af en bil, så har vedkommen også taget et kørekort, hvilket vil sige, at vedkommen har bestået både en praktisk samt en teoretisk køreprøve, og dermed burde vedkommen vel så også vide, at motorvejenes nødspor er forbeholdt politi og redningsmandskab samt deres køretøjer og alligevel har flere biler allerede kørt forbi os i nødsporet.
For det første er det ulovligt, for det andet så ved de jo rent faktisk ikke, om nødsporet rent faktisk er fartbart og for det tredje så risikere de at blokere nødsporet, så politiet og redningsmandskabet samt deres køretøjer ikke kan komme frem til ulykkesstedet. Det er, hvad jeg vil kalde topmålet af egoismes samt total mangle på tankevirksomhed.
Min Skat og jeg havde lige talt om, at det var helt utroligt, at der i dag ikke er flere biler og mere trafik samt slet ingen form for kø på vejene, især fordi det er den allersidste dag i den så kaldte industriferie og dermed også en af årets helt store hjemrejsedage, da bilerne foran os begyndte at sætte farten kraftig ned og lidt efter holdt vi alle som en helt stille …
… et par minutters tid efter blev der i trafikradioen sagt: "Vestmotorvejen er lige nu spæret i østgående retning på grund af en væltet campingvogn, der spærre begge spor. Politi og redningsmandskab er på vej", så nu håber vi, at der kun er tale om materiale skader og at ingen personer er kommet til skade eller omkommet.
Det har været en hele vej igennem virkelig dejlig dag, min Skat, Piv og jeg har tilbragt i Odense Zoo …
… i dag.
Sommervejret har vist sig fra sin skønne side af, Solen har skinnet fra en høj klar blå samt stort set helt skyfri himmel. Vinden har været let samt lune, og temperaturen har ligget på den rigtige altså den varme side af de 20 plus grader. Så kan man nok ikke tillade sig at håbe på ret meget bedre sommervejr her på vores breddegrader.
Min Skat og jeg hygget os gevaldigt med at opleve, nyde og især fotografere alle de mange forskellige skønne og spændende dyr samt især alle de mange både bløde, kære, legesyge, nuttede, søde samt uldne dyrebørn. Vi har også begge to nydt at være kærester, for vi har flere ( læs: mange rigtigt mange ) gange under vores rundtur i den fynske have tilladt os at stoppe op og give efter for vores behov samt lyst til at kramme, kysse og nusse lidt med hinanden. Der skal som bekendt også være tid til hyggen samt tid til at nyde hinanden. For hvorfor skulle man ellers have en kæreste ?
Efter lidt over seks og en halv helt vildt dejlige hyggelige timer i Odense Zoo, der blev afsluttet med et besøg i ZooButikken, hvor vi købte en lille kuglerund plysset giraf, var vi begge to så småt begyndt at være lidt halvtrætte, men det var på den der rigtige gode måde, som man nu en gang bliver træt på, når man har haft en virkelig dejlig dag med mange gode indtryk, og derfor satte vi kursen væk fra Odense og mod Roskilde.
Det vil sige, vi startede med at køre rundt om den nærmeste Netto, men da den ikke havde nogen efter vores mening spændende is, kørte vi videre til den nærmeste Rema 1000, men da den heller ikke havde nogen efter vores mening spændende is, nøjes vi med at købe en pakke saltstænder, som vi nød, imens vi kørte ud af Odense …
… samt videre igennem det østfynske landskab via Fynske Motorvej …
… og inden længe var vi nået til den fynske østkyst samt dermed også til tilkørslen …
… til den 6.611 meter lange lavbro, der også bliver kaldt for Vestbroen …
… der forbinder Fyn med Sprogø …
… øen, der ligger lige midt i Storebælt og som forbinder de to broer, altså højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen, samt lavbroen, der også bliver kaldt for Vestbro, og tunnellen, der jo løber på Vestbroen fra Sprogø til Fyn.
I perioden fra og med 1922 til og med 1961 altså i næsten fyrre år blev hovedbygningen på Sprogø brugt som et såkaldt pigehjem, hvor store pige og unge kvinder blev anbragt samt dermed gemt væk, hvis de "var kommet galt af sted", hvilket vil sige, at de var blevet gravide uden at være gift, eller de på andre måder tillod sig ikke at passe ind i deres samtids forkvaklede normalitetsnormer.
Så er det dog trods alt blevet bare en lille bitte smule nemmere at være pige / kvide i dagens Danmark, selv om der stadigvæk er meget lang vej endnu, før vi bare tilnærmelsesvis ikke kun teoretisk, men også i praktisk får nogenlunde de samme rigtigheder som hankønsvæsenerne.
Så var vi allerede nået til højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen …
… hvis vejbaner bliver båret af to parallelle kabler, der går fra den ene ankerblok over toppen af de to pyloner til den anden ankerblok.
Kablerne er hver cirka 3 kilometer lange samt 83 centimeter i diameter, og hvert kabel består af en lang række tråde på 5,38 millimeter, og det samlede antal tråde i hvert kabel er 18.648 stykker. For at holde kablerne sammen er der viklet stålwirer omkring dem og til allersidst er de blevet efterbehandlet for at undgå rust.
Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at nyde udsigten over Storebælt fra den faste forbindelse imellem Fyn samt Sjælland og især på en dag som i dag, hvor vejret er helt klart.
Så begyndte vejbanen at gå nedad …
… og ingen længe kørte vi forbi Halsskov Rev samt de to hvide huse med røde teglstenstage …
… hvoraf det største af dem huser det hyggelige lille Isbådsmuseum, vi besøgte i 2008, og derfra er der ikke ret langt til Storebæltsbroens betalingsanlæg …
… og med en BroBizz går det hurtigt at komme igennem betalingsanlæget …
… så inden længe var vi atter på vej igennem det midt sjællandske landskab …
… under hele turen har vi hørt podcastsudgaven af "P6 Beat elsker David Bowie", min Skat har styret vores lille bil, Sludrechatollet har vist vej, Piv har siddet ovenpå bilens instrumentbræt, så han har kunnet nyde udsigten via dens forrude …
… og jeg hæklet på det igangværende projekt og det forsatte vi med at gøre, imens vi forsatte østpå via Sydmotorvejen, men desværre forsatte det ikke med at være på denne måde ret meget længere, hvilket der kommer mere om de næste fire indlæg.