… årets 213., sommerens 61. og juli måneds 31. af slagsen over Køgevej druknede, da de meget lunefulde vejrguderne endnu en gang valgte at åbne for himlens meget store sluser.

Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens syvende begyndende solnedgang over Køgevej via altanes åbne vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …

… hvilket skete klokken lige præcist 20:58.

Da jeg fotograferede ugens syvende begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:59 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens syvende begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:59 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 213., sommerens 61. og juli måneds 31. af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 20:58 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

Så er årets 31. søndag og dermed også den seksten dag samt den ottende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 5:15 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad, dagens morgengry og solopgang samt skrive et meget lille indlæg på min blog og hækle på det igangværende projekt, før min Skat stod op ved 6:45 tiden, hvorefter han nød sin morgenmad og morgenthe, før han satte sig foran sin computer.

Igen i dag har vi begge to taget den med ro hele dagen, så derfor har vi stort set kun nået at se dagens Formel 1 inklusiv både og på nedtakten til det.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, godt krydderede stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skriver rugbrød.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt sommersalat, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

… vi sørme allerede nået til årets tolvte Formel 1 løb, så siden klokken 12:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, det vil sige, de otte plyssede skildpadder, der endnu ikke er skrevet ind i mit regneark over årets nye skildpadder, ligger på spisebordet, da de er i karantæne, for godt nok starter årets tolvte Formel 1 løb, der køres på Hockenheimring i Tyskland, først klokken 14:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Lille Nikon og jeg gik ud på altanen for at fotografere de kønne blomster …

… der lige nu er ved at åbne sig, for desværre holde de kun fra morgen til aften, så det gælder om at nyde dem, imens de er der, men det endte med, at vi kom til at fotografere nogle af de små søde samt hyperaktive fartstribede fluer …

… der lige for tiden holder til i så rigelig mængde ude på vores altan.

Jeg har før både vist fotografier af samt omtalt dem …

… hvis rigtigt navn for øvrigt er sumpsvirrefluer.
 
 
Bonusinformation …
Ifølge "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004, findes der flere forskellige arter af sumpsvirrefluer, der ligner hinanden til for veksling. Da jeg desværre ikke er zoolog, selv om jeg er meget glad for samt interesseret i dyr, kan jeg ikke lige finde ud af, hvilken art af sumpsvirreflue, der er tale om, men der er dog nogle fælles træk ved alle sumpsvirreflue-arternes livsforløb.

Den almindelige sumpsvirreflue er meget almindelig ( det er vel lige som derfor den har fået navnet ? ) og den er udbredt over hele landet, hvor den findes på mange forskellige typer af levesteder blandt andet på enge, i haver, på marker, i moser samt i skove.

Den almindelige sumpsvirreflue er ganske som alle andre former for svirrefluer typiske solskinsdyr, der tager nektar og pollen i blomster og meget gerne af kurve- og skærmblomster.

Når sumpsvirrefluens laver knækkes, falder de ned i vandet, hvor de som en såkaldt rottehalelarve lever af organisk materiale under nedbrydning, det kan for eksempel være jordstængler af dunhammer.

Sumpsvirrefluer ligner til forveksling hvepse, men de har som andre svirrefluer kun et par vinger og de kan holde sin længe svævende på det sammen sted i luften.

Alle former for svirrefluer kaldes også for blomsterfluer eller svævefluer, og de kan varierer meget i både størrelse og udseende. For nogle af dem ligner vingede myrer og andre af dem minder om sandhvepse. Nogle af dem er store som humlebier og de mest kendte af dem ligner gedehamse samt hveps. Ved at have et udseende, der ligner et farligt insekt uden selv at kunne stikke, undgår svirrefluerne i nogen udstrækning at blive ædt af fugle, der tror, at de er farlige.