… over Køgevej klokken lige præcist 20:23 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

… min gamle veninde, hvilket ikke skal forstås som, hun er frygtelige meget ælde end mig, for det er hun ikke, for rent faktisk er hun kun ni måneder ældre end mig, men fordi hun er den af mine veninder, jeg har kendt i længst tid.

Lige nu ligger hun på hospitalet med en diagnose samtidigt med lægerne ikke kan fortælle hende, hvad hun i grund fejler, kun at det er alvorligt som i livstruende. Da hun kun får mere og mere ondt samt bliver dårligere og dårligere for hver dag, der går, har hun allerede mere eller mindre givet fuldstændigt op samt er ved at takke af.

Jeg føler mig bare noget så forbandet hjælpeløs, for jeg vil så gerne være der for hende, som hun har været der for mig, ikke fordi jeg mener, jeg står i gæld til hende, men fordi jeg rent faktisk gerne vil kunne gøre en forskel, men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre for at ændre på hendes situation. Det eneste, jeg rent faktisk kan gøre, er at tale med hende, når hun har behov for at tale.

Jeg tænker også på, hvordan det kan være, at to piger fra den samme årgang, der har fået nøjagtig den samme opvækst med en dyb alkoholister psykisksyg tyrannisk mor samt en fraværende konfliktsky kvartals drikkende far er blevet så forskellige, som vi rent faktisk er. For min veninden var den gode datter, der fuldt ud vedkendte sig sin sociale arv samt gik i forædlernes fodspor med blandingsmisbrug samt psykiske sygdomme, og jeg var den rigtige dårlige datter, der aldrig har ville vedkende mig min sociale arv, aldrig har røget så meget som et eneste hiv af noget som helst, aldrig har drukket så meget som bare en eneste mundfuld af noget, der indeholder alkohol, eller taget så meget som bare en eneste pille, hvis jeg kunne undgå at gøre det, så vil jeg hellere føler mig dårlig eller have ondt.

Vi har begge to fra en meget tidlig alder taget det fulde ansvar ikke kun for os selv, men så sandeligt også for vores forældre, vi har begge to skulle være den voksne, selv om vi kun var børn små børn, for vores forældre opførte sig som børn små børn, selv om de rent faktisk var voksne, og vi forsatte begge to med at gøre det lige til de døde, men havde de i grunden fortjent det ?

Havde vores forældre i grunden fortjent, at vi begge to offerere samtlige af vores muligheder for at få venner, mand og børn, en uddannelse, et velbetalt job og et normalt liv, hvad det så end er, for at tage os af dem, når de rent faktisk aldrig havde været noget brugbart for os ?

Jeg tænker også på, hvordan det kan være, at personer, der selv længe efter, de rent faktisk er blevet voksne samt er langt ældre end os, stadigvæk bliver vartet op i både hoved og bagdel af deres forældre, kan fortælle os, at vi bare skal tage os sammen samt at det er på grund af vores engen dovenskab, at vi aldrig i deres øjne er blevet til noget.

Hvordan kan en person, der aldrig har skulle stå til rådighed for at kunne dække samtligt behov for den en eller begge af sine forældre 24 timer i døgn og være med til at finansiere deres misbrug samt passe et langt mere end fuldtidsjob og prøve på at få en brugbar uddannelse, udtale sig om, hvad vi har været igennem ?

Jeg ved udemærket godt, at der ikke er en eneste, der kan eller vil give mig de ønskede svar, men så kunne de vel i det mindste holde deres ubrugelige meninger for dem selv, i stedet for hele tiden at brillere med deres totale uvidenhed !

Fjerde og sidste stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Roskilde Gardiner Botex i Gullandsstræde, hvor jeg kom til at købe et fag gardiner …

… der var sat ned fra 299,00 kroner til 50,00 kroner, hvilket er en helt fin pris for to søde stofrester, der måler 110,00 x 105,00 centimeter, og en sød stofrest, der måler 210,00 x 35,00 centimeter.

Tredje stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Super Best i Skomagergade, hvor jeg lod mig friste til at købe denne lille grøn stikkende størrelse …

… der kosted en rund tyver.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag – Marias Himmelfart, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 15. august støder vi så for fjerde gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue dag, men så er der også kun tre tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var Jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året. Denne gang er det så hendes dødsdag, man fejre og i den forbindelse er der følgende bibelske legende …

Alle apostlene var samlet ved Jomfru Marias dødsleje samt at Jesus sammen med mange engle kom ned til hende i lige præcist det sekund, hun døde, så de kunne tage hendes sjæl med op til himlen, hvor ærkeenglen Mikale tre dage senere tog hendes sjæl med til Paradiset, hvor hun blev kronet som Himlens dronning.

Lige som med årets øvrige seks Vor Frue dage er der også knyttet flere varslet til dagens Vor Frue dag, for eksempel så siges det helt generelt, at sådant som vejret er på den ene Vor Frue dag, vil det også blive på den næste Vor Frue dag.

Hvis det regner på Vor Frue dag – Marias Himmelfart, så vil det regne de næste ni døgn og dermed så ved man, at man lige så godt kan holde en pause med årets høstarbejdet. Hvis høsten derimod er vel overstået på Vor Frue dag – Marias Himmelfart, så er dagen særlig velegnet til såning af vintersæden.

I det gamle danske bondesamfund mente man, at æg, der blev lagt på Vor Frue dag – Marias Himmelfart eller i Mariameesen, det vil sige fra og med i dag samt til og med den næste Vor Frue dag – Marias Fødselsdag, der falder den 8. september, er langt bedre end æg, der er langt på alle andre tidspunkter af året, samt at de kunne gemmes meget længere rent faktisk helt frem til påske.

Der var også en meget udbredt opfattelse, at hønsekyllinger, der blev udruget i Mariamesse, ville udvikle sig til særlige givende læggehøns.

… allerede nået til år 2014s 227. dag samt 33. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 33. weekend.