Dagsarkiv: lørdag, 9. august 2014, 18:00

Snitte, snitte, snitte


Hverdagen.

I denne uge har Super Best tilbud på røde peberfrugter, så man får tre røde peberfrugter for en rund tier, vi købte seks af slagsen …

2014/08/09/0101.jpg

… og imens min Skat forsatte inde i soveværelset, nåede jeg at vaskede samt tørrede dem, før jeg skar de to af dem i både og de fire af dem i små tern samt puttede dem i hver sin to-liter frostpose …

2014/08/09/0102.jpg

… hvorefter de blev puttet i fryseren, så de næste seks gange, vi skal bruge fint revet rød peberfrugt i en fars, kan vi tage en af peberfrugtsbådene ud af fryseren samt rive den og de næste fire gange vi skal bruge fint snittet rød peberfrugt til en gryde-, pande- samt wokret, behøver vi ikke at huske at købe en rød peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at skære den, for vi kan nøjes med at tage en af de fire poser med fint snittet rød peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i morgen søndag den 10. august 2014 klokken 10:00, at Løb For Livet inviterer til månedens udgave af det traditionsrige Folkeparkens Motionsløb og for første gang i noget nær mands minde, har Løb For Livet fået lov til at holde august-løbet den anden søndag i måneden lige som resten af året, da det årlige spillemandsstævne blev afholdt i sidste weekend.

Så kom og deltag samt løb en, to, tre, fire eller fem omgange i Folkeparken altså fra 1,7 kilometer til 8,5 kilometer ad den både meget afvekslende samt kuperet rute, da der løbes på en god blanding af asfalt, fliser, grus og græs.

Det koster kun en rund tier per snude at være med og hele fortjenesten ved salget af startsnummer går til indkøb af præmier, for der er en præmie til cirka hver femte deltager. Disse præmier er som reglen en lille æske chokolade eller en lille pose slik altså noget, der er blevet købt på tilbud til 10,00 eller 20,00 kroner per styk, men heller mange små præmier end et par tre store. Der ud over er der også nogle større præmier, der er sponsoreret af diverse lokale handlende samt virksomheder.