For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det niende lille udklip fra og denne gang handler det om påskeæggene …

… ganske som jeg også skrev lidt om i forrige indlæg, så er det at spise æg om foråret og især i påsken noget man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra den meget gammel hedensk forårs- samt frugtbarhedsfest. For æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets samt påskens mange selskabslege.

I det gamle danske bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til æg året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik begræset mængder af spise.

Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.