På søndag altså i overmorgen er der lige præcist ni måneders tid til juleaften, så derfor er jeg så småt gået i gang med fremstillingen af nogle af årets julegaver og den allerførste af dem er dette par lyseblå hæklede grydelapper med snemænd med høje sorte hatte samt lange røde halstørklæder …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt tre nøgler lyseblåt ( farve nummer 502015 ) ID. 8/4 Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, cirka ti gram hvidt ( farve nummer 01 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, cirka fem gram sort ( farve nummer 502000 ) ID. 8/4 Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, et par af de små røde halstørklæder, jeg hæklede i søndags, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.