Månedsarkiv: april 2013

Pakket ind


Hverdagen.

Poul har fødselsdag i morgen og selv om han allerede har fået sine fødselsdagsgaver på forskud samt han for længst har taget dem i brug, så skal han altså også har et par tre fire stykker …

2013/04/25/101.jpg

… der er pakket ind, og imens jeg så var i gang med indpakningen, fik jeg også lige klaret indpakningen af de tre fødselsdagsgaver samt skrivningen af kortet …

2013/04/25/102.jpg

… til den halvdel af familien i Fakse, der har fødselsdag i midten af juni måned.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… over Astersvej klokken lige præcist 6:06 …

2013/04/25/001.jpg

… og klokken lige præcist 6:10 …

2013/04/25/002.jpg

… som mit kamera og jeg fotograferede den via det lukkede vindue i køkkenet henholdsvis lige før og lige efter jeg smurte min morgenmad.

Sankt Markus dag


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Markus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge overleveringerne var evangelisten Markus tolk for apostlen Peter under hans tid i Rom og det menes, at apostlen Peters beretningerne dannede grundlaget for Markus-evangeliet, der jo som bekendt er det ældste af de fire hellige skrifter, hvori der fortælles om Jesus liv samt gerninger.

Lige ledelse ifølge overleveringerne så blev Sankt Markus efterfølgende biskop i Alexandria og han kom til at lide martyrdøden.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så må man ikke bearbejde jorden på Sankt Markus dag, for alt, der bliver pløjet eller sået på Sankt Markus dag, vil blive ædt af orme.

End videre troede man førhen, at gøgene altid vender tilbage til vores breddegrader på Sankt Markus dag.

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev to meget forskellige retter, for min Skat fik en genudsendelse fra i går

2013/04/24/101.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket kyllingekød, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ) og jeg fik …

2013/04/24/102.jpg

… to skriver sønderjysk rugbrød med en skrive gravad filet. Jeg har haft det lidt bedre i dag, for i dag har jeg fået en skrive sønderjysk rugbrød til morgenmad og to skriver sønderjysk rugbrød til frokost.

Så er …


Hverdagen.

min Skat endelige langt om længe kommet hjem fra arbejdet, men så har han også haft en arbejdsdag på 12:15. Ja, du læste helt rigtigt, i dag har han været på arbejdet i tolv timer og femten minutter, så der er vel ikke noget at siger til, at han er træt mega monster træt ?

Så jeg har på fornemmelsen, at lige så snart vi har nydt aftens menu samt vi i fællesskab har aflivet dagens samlet opvaske, så går vi i seng for at sove mindst fem kvarter i timen.

Årets plantepusser – Del 2


Hverdagen.

I søndags såede min Skat 60 forskellige frø og i løbet af eftermiddagen er de allerførste af dem …

2013/04/24/001.jpg

2013/04/24/002.jpg

… begyndt at kigge frem. Det er simpelthen bare så hyggeligt samt livsbekræftende når årets allerførste plantepusser begynder at stikke deres små hoveder op ad jorden.

Tanker en helt almindelig gennemsnitlig onsdag morgen


Hverdagen.

Så er vi sørme allerede nået til onsdag den 24. april 2013 og dermed er det lige før, de første fire måneder af det indeværende år samt de to første måneder af det indeværende forår er ved at være brugt helt op.

I dag er der kun seks dages tid til, det er Valborgsaften, der er en uges tid til, det er den 1. maj, og der er kun to måneders tid til, det er Sankt Hans Dag. Det sidste, synes jeg, er vildt skræmmende at tænke på, for så er der også kun to måneders tid til, vi igen begynder at gå mod de mørke samt kolde årstider og endnu har vi jo ikke lige frem mærket ret meget til hverken foråret samt især de dejlige varme udendørstemperaturer i år, men endnu har jeg ikke helt opgivet at håbe på, de nok skal kommer.

I dag er der for øvrigt også kun otte måneders tid til, det atter er juleaften, så det er vel så også snart ved at være på tide, at man så småt begynder at kommer i gang med nogle af de mere tidskrævende af årets juleforberedelser. Noget jeg for øvrigt selv har været i gang længe før, de fleste andre så småt begyndte at gå i gang med forberedelserne til julen 2012.

Hvis jeg i stedet for at se frem i tiden skal se tilbage i den, så er det dag fem et halvt års tid siden, jeg sidst har prøvet at være på arbejdet.

Jeg kan altså simpelthen bare ikke fatte, at der allerede er nået at gå fem hele år samt seks lige så hele måneder siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det bedre og jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det kun er ham og så min egen meget lille for længst helt brugt opsparing, der har forsørget mig i hele min periode som 100% fuldtids hjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk endnu ikke helt på toppen og især ikke i dag, hvor jeg igen kæmper med en enorm svimmelhed.

Derfor glæder jeg mig over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og min psykolog har flere gange sagt til mig, at jeg skal forsætte med at være hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen med kun hans indtægt.

Jeg vil nu heller ikke ligefrem påstå, at jeg ligefrem savner det at have et job og jeg savner i hvert fald slet ikke at have et job, der bare tilnærmelsesvis ligner mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø samt en inkompetent afdelingsleder kørte mig helt ned.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelthen bange for, at historien skal gentage sig, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for arbejdsom samt pligtopfyldende.

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev to meget forskellige retter, for min Skat fik …

2013/04/23/001.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket kyllingekød, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ) og jeg fik …

2013/04/23/002.jpg

… en banan, hvilket så også er det eneste, jeg har fået at spise i dag.

Svimmel


Hverdagen.

I virkeligheden burde jeg jo kunne havde haft indset, at det var på vej, men endnu en gang lykkedes det for mig fuldstændigt at ignorere samtlige former for varsler også selv om jeg var lettere svimmel, da jeg stod op i lørdags, at jeg var lettere svimmel både i søndags og i går, men her til morgen kunne jeg så ikke længere ignorere, at min virus på balancenerven endnu en gang er brugt igennem og det endda for fuld styrke, så jeg har været nødt til at tilbringe hele dagen i min seng og selv om jeg har ligget helt stille, har jeg følt, at jeg befandt mig i en karrusel, der kører på high speed.

Sankt Jørgens dag


Hverdagen.

For treten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Jørgens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Drengenavnene George samt Jørgen er fordanskninger af det latinske drengenavn Georgius, der for eksempel blev til Jorge på spansk samt Göran på svensk.

Det er godt nok ikke ret meget, man ved om Georgius eller Jørgen, som han jo kom til at hedde på dansk, udover at han blev født i Kappadokien i det nuværende Tyrkiet. Senere blev han officer samt en fornem kriger i Diocletians hær, hvori han vandt stor respekt og dermed fik han indflydelse ved det kejserlige hof. Det lykkedes for ham at omvende kejserinde Alexandra til kristendommen, og dette kan have været en medvirkende årsag til den hidtil temmelig tolerante kejser Diocletian, der regerede fra år 284 til år 305, indledte sin blodige forfølgelse af de kristne.

I år 303 blev Jørgen pågrebet samt torteret og til sidst blev han sammen med kejserinde Alexandra henrettet, hvilket fandt sted udenfor byen Diospolis i Palæstina. Jørgen blev derefter ophøjet til helgen.

Mange ridderordener har gjort Sankt Georgius eller på dansk Sankt Jørgen til deres skytshelgen, men det var først i begyndelsen af 1200-tallet, man begynder at få kendskab til legenden om Sankt Jørgen, som den store dragedræber.

Ifølge den middelalderlige legende reddede Sankt Jørgen, der var til hest, en hel by inklusiv en jomfru eller prinsesse fra en ondskabsfuld drage. Nogle mener, at denne jomfru eller prinsessen kan have været den hellige Margaretha, men det er ikke noget, man ved med sikkerhed.

Denne legende er af den kristne kirke blevet brugt som et symbol på kirkens og menneskernes kamp mod samt sejr over det onde, da dragen anset som et symbol for selveste djævelen.

I det gamle danske bondesamfund begyndte man fejringen af Sankt Jørgens dag aften før ganske lige man også gjorde samt stadigvæk gør med så mange andre af årets højtider samt mærkedage, det skete mange steder ved, at husholdningens madmor sang dette vers …

"Ridder Sankte Jørgen, du est min svend, du skal mit ærinde bortride til Kampadus den store stad imod dragen skal du stride".

Når husbonden i det gamle gamle danske bondesamfund så på Sankt Jørgens hest på sin primstav, var det nok ikke kun fromme tanker om den ædle ridder, der fyldte ham. For i første omgang er han nok mere kommet til at tænke på, at det nu var ved at være på tide at få hestene parret samt sat på græs og ifølge folkeovertroen så sætter engen græs ved Sankt Jørgen og på denne dag er hvert græsstrå så godt som et havrekorn !

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal det helst ikke være for midt vejr op til Sankt Jørgens dag, for så længe frøerne kvækker før Sankt Jørgens dag, lige så længe skal de tie efter den. Da man med andre ord mente, at en varm periode før den 23. april vil blive efterfulgt af en periode med kulde.

Selv om Sankt Jørgen blev smidt ud af den katolske kirkes helgenkalender, er han pudsigt nok ikke mindst her i Norden blevet flittigt anvendt som symbol på Kristus, der sejrer over alt det onde, og han er især meget populær i Rusland, hvor han er Moskvas skytshelgen, ligesom som han blandt andet også kan findes i det russiske nationalvåben. Sankt Jørgen er for øvrigt også skytshelgen for både England, Litauen, Lod samt diverse ridderordner og spejderbevægelser.

I Danmark er flere kirker viet til Sankt Jørgen og i middelalderen påkaldte man Sankt Jørgen eller Sankt George mod spedalskhed. Den gang fandtes der udenfor mange danske byer en såkaldt Sankt Jørgens Gård eller et Sankt Jørgens Hospital. Disse to navne altså Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital findes stadigvæk i flere byer.

Navnet Sankt Jørgen fra Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital er ligeledes i tidens løb "smittet af" på mange stednavne i de aktuelle lokalområder som et par eksempler kan nævnes Sankt Jørgensbjerg her i Roskilde og Sankt Jørgens Sø i København.