Det endte med, at jeg sov i cirka halvandens times tid, hvorefter jeg tog mig sammen til at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte de af de reklamer, der lå i vores postkasse, da jeg kom hjem efter dagens første kombineret gå- samt indkøbstur, vi ikke skal have noget fra, i den opstillede container til papir, hvorefter jeg gik over til Fakta I Østervangs Centret for at handle lidt ind.

Da jeg kom hjem, havde postbudet sørget for, at der lå en store brun kuvert i vores postkasse til mig, den indeholdte Enjoy Cross Stitch issue 9 inklusiv diverse medfølgende gratist gaver ……

… der er udgivet af The World Of Cross Stitching og denne gang er temaet at gøre et hus til et hjem, så nu glæder jeg mig til at bladre i det og det vil slet ikke undrer mig, hvis der traditionen tro er en eller flere af ideer, jeg gerne vil fører ud i livet.

Sammen med bladet og det store broderimønster følger der også …

1 stykke 14-tråds aida-broderistof ( 28 x 28 centimeter )
13 forskellige duk broderigarn ( med tilsammens 104 meter )
2 filtrammer ( 1 hvidt og 1 lilla hjerte )
1 rund guldfarvet plastikramme
3 forskellige stykker dekorations bånd
6 kulørte kort ( 2 lysegule, 2 lyselilla og 2 lysegrønne )
6 hvide kuverter til at sende kortene i, når de er broderet
4 små lyserøde plastik knapper samt
1 broderinål.

Hele herligheden – altså både bladet, broderimønstret samt alt det andet – koster kun 7,99 engelske pund eller cirka 100,00 danske kroner, og det er helt bestemt billigt, hvis man sammenligner med, hvad den slags ting ellers koster her i landet.

Da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen samt jeg havde sat både vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelset i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede container til dagrenovation, hvorefter jeg gik rundt om container til pap, der står på stamvejen, så den også lige kunne blive "fordret", før jeg forsatte ad stamvejen, Køgevej, tunnellen under stationen samt Jernbanegade til Føtex i Roskildes Stations Center, da jeg havde klaret dagens indkøb der, gik jeg ad Jernbanegade, Ringstedgade, Bådmandshaven samt Møllehusvej til Netto på Holbækvej, hvor jeg lige fik handlet lidt ind.

Jeg nåede også lige at handle lidt ind hos Super Best på Holbækvej, før jeg gik hjem ad via Holbækvej, tværs over Ringstedgade samt videre ad Søndre Ringvej, hvor jeg lige handlede lidt ind hos Aldi, før jeg forsatte hjemad via Musicon samt tværs over Køgevej og derfra via stamvejen.

Da jeg kom hjem, tømte jeg lige vores postkasse, der var fyldt godt op af diverse reklamer, før jeg puttede langt de fleste af de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt smurte min frokost, som jeg for øvrigt har nået at spise samtidigt med jeg skrev dette lille bitte indlæg og nu er jeg så igen så fuldstændig total flad, at jeg bliver nødt til at tage en lur, før jeg kan komme til at foretage mig noget som helst andet.

Jeg har lovet at sende en lille barselsgave i form af en hvid hæklet hagesmæk og en hvid hæklet savlesmæk til en næsten nyfødt dreng, der har en storesøster, der efter min mening ikke skal forbigås, så derfor har jeg lige hæklet en lille hvid hagesmæk …

… der passer til en dukke på cirka 20,00 centimeter samt en hvid hæklet hagesmæk ….

… der passer til en dukke på cirka 30,00 centimeter, til hende.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og til den øverste af dem har jeg brugt cirka 2 gram og til den nederste af dem har jeg brugt cirka 5 gram hvidt ( farve nummer 01 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.

På en helt normal gennemsnitslig lørdag morgen plejer min Skat og jeg at fordele opgaverne imellem os sådant, at han sover lidt længere og jeg står op til næsten normal tid, hvorefter jeg nyder min morgenmad samt min morgenthe, før jeg enten gå i gang med at læse i den igangværende bog eller nørkle med det igangværende håndarbejdsprojekt lige indtil min min Skat står op, men i dag stod vi begge to oppe til helt normal tid, for min Skat skal på arbejdet, da han har en meget stor opgaver med meget kort deadline, der skal være færdigt til tiden og allerhelst lidt før.

… over Køgevej klokken lige præcist 20:26 …

… da mit kamera og jeg fotograferede det overførste viste billede via altanens åbne vindue.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skriver rugbrød.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Store Bededag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det var Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra år 1675 til år 1693, der var idemanden bag Store Bededag. I løbet af sine to første år som biskop fik Hans Bagger indført hele 3 bede- og fastedage. Den midterste af disse dage blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Store Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine lande og riger.

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange bede- og fastedage i løbet af året, da der var spredt flere mindre bededage ud over hele kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred og dagene var bodsdage, hvor man fastede.

Store Bededags helt korrekte navn er Ekstraordinær Almindelig Bededag, og den blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning med kirkens største klokke den såkaldte stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer med mere nu skulle lukke og at der nu ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og især ædru i kirke den næste morgen, sådan som forordningen krævede.

Man skulle faste indtil dagens gudstjenester inklusive aftensangen var vel afsluttede og man skulle i øvrigt også afholde sig fra alle former for arbejde, leg, rejser, spil samt alle andre former for såkaldt verdslig forfængelighed.

Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge med meget mere Friedrich Johann Struensee, der indførte Store Bededag, men dagen fandtes altså længe før hans tid. Grunden til, at Friedrich Johann Struensee ofte i eftertiden får æren for Store Bededagen, kan skyldes, at den var en af de få helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Forordningen afskaffede halvdelen af årets på det tidspunkt i alt 22 helligdage og det var Friedrich Johann Struensee, der var manden bag planen som efter andre protestantiske landes forbillede afskaffede blandt andre Hellig Tre Kongers dag, Kyndelmissedag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Sankt Hans dag, Vor Frue dag, Mikkelsdag, Mortensdag og 3.juledag som officielle helligdage. Efter den 20. oktober 1770 skulle disse dage ikke længere være fridage, men derimod bruges til arbejde samt andre former for så kaldt nyttig gerning.

Skikken med at spise varme hveder Store Bededags aften kan dokumenteres til midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis meget ældre.

Baggrunden for at spise hveder Store Bededag er den, at selve dagen jo skulle være en arbejdsfri bede- samt bodsdag og derfor skulle bagerne også have fri. De kunne altså ikke bage brød med mere på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk så kunne købe for at spise samt eventuelt varme dem først dagen efter.

I København er der en særlig tradition med, at man helst skal ud og spadsere på volden aftenen før Store Bededag. Denne tradition kan sandsynligvis føres helt tilbage til 1700-årenes midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato og at den stammer fra den gang, hvor Frue Kirke endnu havde sit klokkespil. Frue Kirkes klokkespil blev sat i gang på Store Bededagsaften og klokkespillet klang lokkede københavnerne ud at spadsere.

Frue Kirkes klokkespil blev sat op i 1747, men det gik desværre til grunde efter englændernes bombardement af København i 1807. Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk fra alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden. Efter Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns Vold eller Kastellet, som tidligere havde været studenternes særlige mødested.

… kartoffel kroketter, en stegt paneret pollackfillet samt nogle skriver rugbrød.